|
Opvisningen finder sted den 10. oktober kl. 14.00 i Posthavens café. Der vil som tidligere være fem modeller fra venneforeningen til at vise alt det nye tøj til efteråret og vinteren. Sommertøjet skal lægges væk, og det er tid til at få nye idéer til garderoben. A. J. Huset vil vise alt i tøj til kvinder i den modne alder. Både hverdags- og festtøj - herunder overtøj, bluser, bukser, kjoler med mere.
A. J. Huset har lovet at skænke mange fine gevinster til publikum. Der vil blive omdelt numre, som bliver udtrukket på dagen, og denne billet giver også 10% på køb af varer i forretningen de følgende dage. Alle de flotte gevinster vil blive udstillet i forretningens vinduer i Lillegade. Som en ekstra service byttes der gerne til den rigtige størrelse, hvis man får en gevinst, der ikke lige passer.
Deltagerne vil blive samlet omkring et veldækket kaffebord (med lagkage), så der er på alle måder lagt op til en hyggelig eftermiddag i Posthavecentret. Billetter til denne modeopvisning sælges ved skranken i Posthavens foyer. |