|
Efter fremlæggelsen af budgettet blev ordet givet videre til flere af politikerne i Sammenlægningsudvalget, men det var ikke populært blandt tilhørerne:
– Vi er ikke kommet her for at høre politiske taler, men for at stille spørgsmÃ¥l og fÃ¥ svar, lød det fra salen.
Og sådan kom det også til at gå. Resten af aftenen blev politikerne bombarderet med spørgsmål fra de mange top-engagerede mennesker, der havde mødt op til arrangementet. Det var især brugere, pårørende og ansatte indenfor psykiatrien og handicapområdet, der gav deres mening til kende.
Over stort set hele linien var der stærk utilfredshed med de varslede besparelser indenfor netop de to områder. Torsten Gabel fra Grenaa sagde eksempelvis:
– NÃ¥r I skærer ned pÃ¥ psykiatrien kommer det til at betyde at de psykisk syge bliver overladt til sig selv. Det betyder, at mange falder i et sort hul. Det betyder, at mange bliver rigtigt syge og mÃ¥ske øver skade pÃ¥ sig selv. Er Jeres politik virkelig kun besparelser?, sagde han.
Han blev bakket op af mange andre med relationer til området, der blandt andet også talte for den dårlige økonomi, der kan vise sig at være en følge af besparelserne, da besparelserne meget vel kan føre til flere dyre indlæggelser, kriminalitet med videre.
Politikerne erkendte i den forbindelse, at de ikke følte sig tilpas klædt på til at lave den del af budgettet, der vedrører de nye kommunale opgaver, men at det har været nødvendigt, da det kræves fra centralt hold. Derfor har de støttet sig meget til kommunens faglige rådgivere.
Blandt medarbejderne på psykiatriområdet var der også megen frustration at spore:
– Jeg var til behandling af budgettet i Grenaa i gÃ¥r (onsdag den 13. september - red.), og den eneste, der nævnte besparelserne pÃ¥ psykiatri- og handicapomrÃ¥det var Mads fra SF. Der skæres helt ind til benet flere steder, hvor det simpelthen ikke kan lade sig gøre. Jeg forstÃ¥r heller ikke, at medarbejderne pÃ¥ de forskellige institutioner ikke er blevet inddraget noget mere i processen omkring besparelserne. Jeg føler mig ikke velkommen som tidligere amtslig medarbejder i den nye kommune, sagde Helle Fisker. Andre mærkesager
Til stede i salen var også flere medlemmer fra det kommende handicapråd. De undrede sig meget over, at de endnu ikke var blevet indkaldt eller taget med på råd inden budgetforslaget blev fremlagt. Flere var også meget rystede over de markante nedskæringer, der flere steder på området er i vente.
– Jeg gik i chok, da jeg sÃ¥ at der skal spares 2,5 millioner kr. pÃ¥ bostedet i Ørsted. Jeg kan simpelthen ikke se, at det kan lade sig gøre. Derfor mÃ¥ jeg opfordre politikerne til at udskyde besparelserne til I kender omrÃ¥det ordentligt, sagde Poul Holm Pedersen.
Ved mødet blev der også luftet bekymringer om den fremtidige biblioteksstruktur. Især med hensyn til lukning af små biblioteker, der kan være med til at gøre landsbysamfundene mindre attraktive steder at bo. Også det øgede stressniveau på institutionerne, tryghedsgarantien, og vilkårene for de ældre på plejehjemmene blev berørt.
Spørgelysten var så stor, at kaffepausen blev suspenderet af mødets ordstyrer Søren Brixen, som er kommunaldirektør i Norddjurs Kommune.
Som afslutning på mødet tilkendegav den kommende borgmester, at politikerne vil se en ekstra gang på, og om det er gået for stærkt på handicap- og psykiatri-området.
Der var ingen tvivl om, at de mange kritiske spørgsmål og de luftede frustrationer havde gjort stort indtryk på politikerne. Kommunens endelige budget skal til 2. behandling i sammenlægningsudvalget den. 11. oktober. Sidste frist for aflevering af ændringsforslag til budgettet er den 26. september kl. 10.00. |