Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Middelalderen indtager Mosebrugscentret!

Djurs Barok har inviteret middelalderen indenfor på Stenvad Mosebrugscenter onsdag den 27. september kl. 19.30 med koncerten »Kvasirs Blod«.

Middelalderen indtager Mosebrugscentret!

Djurs Barok har inviteret middelalderen indenfor på Stenvad Mosebrugscenter onsdag den 27. september kl. 19.30 med koncerten »Kvasirs Blod«.

Det er to kendte musikere, Miriam Andersén og Poul Høxbro, der kommer til Norddjurs i den anledning. De vil på allehånde instrumenter og i sang kalde middelalderens skjaldekvad og sagaklange frem.

De danner tilsammen middelalderensemblet ESK og fortæller om deres program Kvasirs Blod:


Middelalderensemblet ESK med Miriam Andersén, sang, eirharpa, horn og Poul Høxbro, benfløjter, snalrabein, horn og hornpipe.

– Vikingernes skjalde skabte nogle af sin tids mest drabelige og komplekse digte. Mange af disse strofer var desuden en del af en musikalsk tradition, idet de ogsÃ¥ blev sunget, og dette foredrag af kvad var uden tvivl den absolut mest fornemme form for underholdning i vikingetidens samfund.

Arkæologiske fund af bl.a lyrer, kohorn, benfløjter og rørbladspiber giver desuden et tydeligt billede af, at ganske bestemte instrumenter også spillede en væsentlig rolle i den tonekunst, vikingetidens mennesker skabte og lyttede til. Intet er os imidlertid overleveret om, hvad der egentlig udførtes på disse instrumenter i form af eventuelt akkompagnement til kvadene eller som selvstændig instrumentalmusik. Men som to skandinaviske musikere, der arbejder fuldtids med middelaldermusik, er vi dog til stadighed blevet mere og mere fortryllede af tanken om de toner, der bar disse digte og lød fra disse instrumenter. Det var denne fascination, som til sidst førte os ud på en opdagelsesfærd i nedtegnelser af traditionel musik fra de områder vikingerne befolkede. Her fandt vi dels arkaiske melodier, som knytter sig til bestemte oldnordiske versemål, dels gamle optegnelser af en minimalistisk og suggestiv musik fra isolerede områder, hvor man stadig anvendte instrumenter som lignede - eller var identiske med - fundene fra vikingetiden. Kvasirs Blod er det kunstneriske resultat af disse længsler, drømme og udforskninger, beretter duoen.




Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam