Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stort land, stor bil, stor seng – og store oplevelser venter! Af Jesper Busk Sørensen

Det var en hektisk tid op til min afrejse. Jeg satte mig i flyet onsdag den 30. august efter at have spillet to forestillinger af Skriftestolen med Århus Symfoniorkester og Den Jyske Opera i den nye operabygning i København i weekenden, og brugt mandag og tirsdag på at tømme min lejlighed i Århus.

Stort land, stor bil, stor seng – og store oplevelser venter!

Af Jesper Busk Sørensen
Det var en hektisk tid op til min afrejse. Jeg satte mig i flyet onsdag den 30. august efter at have spillet to forestillinger af Skriftestolen med Århus Symfoniorkester og Den Jyske Opera i den nye operabygning i København i weekenden, og brugt mandag og tirsdag på at tømme min lejlighed i Århus.

Vi kom af sted seks timer senere end planlagt på grund af tekniske problemer med flyet. Jeg havnede ved et tilfælde på første klasse - til stor glæde for mine lange ben, og da jeg først sad i flyet begyndte jeg for alvor at glæde mig til ti måneder med spændende udfordringer: Musikalske og kulturelle. Jeg har selvfølgelig glædet mig længe, men jeg har næsten ikke haft tid til rigtig at lade det synke ind, hvor stort det egentlig er. Tænk engang: Verdens bedste basunist, Michael Mulcahy, skal i ti måneder give mig sine staldtips. Og så i Chicago, en fantastisk by, som jeg har besøgt mange gange før og er helt vild med.



Jesper Busk Sørensen i sit andet hjem - øvelokalet.

Kæresten er med

Min kæreste Inger er med. Hun tager en Master Degree in String Performance hos den verdenskendte violinist Mrs. Almita Vamos. Vi har fundet en lejlighed i Evanston, som ligger en halv times kørsel fra Chicago, men den første nat sov vi på hotel. Jeg har været her mange gange før og er vant til en standard-seng, men igen var jeg heldig: På værelset stod en king-size dobbeltseng, så mine 195 cm. kunne vende og dreje sig på alle leder og kanter uden at mine fødder stak ud. På grund af jetlag vågnede jeg en gang i timen, og kl. 7 valgte vi at stå op og tage ud til lejligheden. Den var helt tom, men vi lejede den mindste varevogn, man kunne få - som var den største bil, jeg nogensinde har kørt, ca. halvt så stor som en Rygaard-lastbil - og fandt en IKEA. Amerikanerne elsker IKEA, og i butikken i Chicago kan man købe de samme ting som i Århus. Så nu har vi det vigtigste, bortset fra, at der ikke er køkkenbord i amerikanske standard-lejligheder. De laver ikke så ofte selv deres mad herovre. Fryseren er ovenpå køleskabet, altså omvendt af det almindelige i Danmark, så man hurtigt kan hive en frossen pizza ud! Vi skal have en bil på et tidspunkt.. Der bliver utrolig koldt om vinteren, og jeg skal passe på mine læber.


Tre gange større end København!

Chicago er den tredjestørste by i USA, og den største by i staten Illinois. Der bor 2,9 millioner mennesker i byen, hvilket gør den tre gange så stor som København målt på befolkningstallet. I areal spreder den sig over 606 kvadratkilometer. Men den er vokset meget hurtigere end nogen dansk by. Den blev grundlagt som en Frontier-by, altså en by på randen af ødemarken i 1833, så den er hurtigt skudt i vejret. Helt bogstaveligt, for i Chicago finder man Sears Tower, der er 108 etager høj, eller 110 hvis man tæller udsigtsetagerne øverst med, og rager 442 meter i vejret.


På University of Chicago’s campus er denne sø, som munder ud i Lake Michigan, 50 meter derfra.

Sears Tower ser stor ud selv i sammenligning med de andre skyskrabere, der mest er samlet i området The Loop og langs Chicago River, men den er også Nordamerikas højeste bygning, og det var den allerede før terrorangrebet på World Trade Center i New York i 2001. Apropos 11. september, så ankom jeg jo en lille uge før fem års dagen, og selvom det i hverdagen virker som om amerikanerne er kommet videre, så var det tydeligt på dagen, at angrebet stadig er et blødende sår. Alt i medierne handlede om at mindes ofrene.

Alle mulige racer

Befolkningen i Chicago er af alle mulige forskellige racer. Der er flest afroamerikanere og næsten lige så mange hvide, en ret stor gruppe er hispanics og resten er et sammenrend af folk, der stammer fra alle tænkelige afkroge af verden. Alle er lige meget værd og alle bidrager på hver sin måde til samfundet - måske burde de danske politikere tage en studietur til USA for at se, hvordan man burde leve sammen.

Men jeg er her jo primært på grund af musikken. Jeg skal som nævnt undervises af Michael Mulcahy, som jeg har mødt før. Han spiller i Chicago Symphony Orchestra, som består af 107 musikere. Det betragtes som det bedste symfoniorkester på hele det amerikanske kontinent. Et ry, der er opbygget gennem orkestrets historie, som begyndte med stiftelsen i 1890. I 1892 spillede orkestret den amerikanske premiere på Suite, Esclarmonde af Jules Massenet, og siden har det spillet over 630 amerikanske premierer og verdenspremierer. Det er virkelig fantastisk, at jeg kan få fiduser af en så stor kapacitet som Michael. Ud over at spille i orkestret er han professor på Northwestern University, og det er i hans solistklasser der, jeg er blevet optaget.

Indtil videre er tiden gået med at indrette, øve og lære nabolaget at kende - vi har fundet en nærbutik, hvor man kan få Lurpak Smør. Undervisningen begynder først sidst i september, en uge fra det tidspunkt, hvor jeg skriver dette. Men i næste måned vil jeg fortælle lidt om, hvad Michael lærer mig og om, hvad jeg har oplevet i den første tid. Foreløbig er jeg utrolig glad for at være her. Det er en stor chance, at jeg har kunnet tage orlov fra Århus Symfoniorkester for at komme på denne tur, der i øvrigt aldrig var blevet til noget uden hjælp fra mine sponsorer og de legater, jeg har modtaget. Jeg er dybt taknemmelig for hjælpen. En stor hilsen til Jer alle sammen i Grenaa. Jeg lader høre fra mig igen i næste måned.

PS: Hvis nogen vil sponsorere et af rejsebrevene, kontakt da venligst pressebureauet MorphMedia på red@morphmedia.dk


Facts om Jesper Busk Sørensen
Jesper Busk Sørensen er født i Grenaa i 1980. Han lærte at spille basun i Grenaa FDF og har drevet det vidt med musikken. Mange grenaaensere har stiftet bekendtskab med ham ved talrige kirkekoncerter og gæstesolist-optrædener for blandt andet Grenaa Blæserne. I dag er Jesper basunist i Århus Symfoniorkester, hvorfra han har taget orlov for at videreuddanne sig musikalsk i USA. Grenaa Bladet bringer hver måned et rejsebrev fra Jesper, som støttes økonomisk af forskellige Grenaa-virksomheder. I denne måned:


BilButikken A/S
Trekanten 20
Tlf. 86 32 79 00
E-mail: grenaa@toyota.dk
www.toyota-grenaa.dk



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam