Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sammenlægningsudvalget i Norddjurs dybt splittet på spørgsmålet om privat eller kommunal skoletandpleje

De ideologiske faner blev luftet godt og grundigt, da Norddjurs Kommunes Sammenlægningsudvalg (SLU) på sit seneste møde skulle afgøre, om Auning Skole skal være praksis-område eller klinik-område hvad angår skoletandplejen. Det blev de liberale faner der sejrede - omend med mindst mulig margin til de røde ditto. 13-12 lød afstemnings-resultatet på.

Sammenlægningsudvalget i Norddjurs dybt splittet på spørgsmålet om privat eller kommunal skoletandpleje

De ideologiske faner blev luftet godt og grundigt, da Norddjurs Kommunes Sammenlægningsudvalg (SLU) på sit seneste møde skulle afgøre, om Auning Skole skal være praksis-område eller klinik-område hvad angår skoletandplejen. Det blev de liberale faner der sejrede - omend med mindst mulig margin til de røde ditto. 13-12 lød afstemnings-resultatet på.

Det betyder, at skolebørnene på Auning Skole fremover skal til en privat-praktiserende tandlæge i Auning for at få checket bisserne. Det går imidlertid stik imod det høringssvar, som man har modtaget fra Auning Skole i sagen. Skolebestyrelsen skriver i høringssvaret til politikerne, at man til enhver tid vil foretrække en kommunal tandklinik på skolen, og at man er indstillet på, at børnene i en overgangsfase - mens klinikken bliver bygget - får klaret tandeftersyn og -udbedringer på klinikken på Ørum Skole. Auning Skole er på skoletandplejeområdet havnet i et »ingenmandsland« efter at Sønderhald Kommune er blevet delt i to, hvor den vestlige del - inkl. klinikken i Assentoft - er havnet i Ny Randers Kommune, mens den østlige del er blevet indlemmet i Norddjurs Kommune. Inklusive den behandlingsklinik-løse skole i Auning, der altså foretrækker en kommunal klinik på skolen. Venstre (minus Lars Østergaard), Borgerlisten, De Konservative og Dansk Folkeparti har dog ikke lagt skjul på, at det er en ret så kostbar løsning, som man næppe har råd til før om adskillige år. Om nogensinde! Bag den holdning lurer der ganske givet også den borgerlige grundholdning: »Hvorfor betale ekstra for noget, som man kan købe sig til billigere et andet sted - og til den samme kvalitet, forstås«. Den kommende borgmester Torben Jensen (BL) lagde da under debatten heller ikke skjul på, at han er en stor tilhænger af privat praksis-modellen - som Rougsø Kommune benytter sig af - og ville på ingen måde love, at han ikke vil forsøge at brede denne model ud til hele kommunen, hvis/når en planlagt evaluering på området konkluderer, at praksis-modellen er billigere uden samtidig at være dårligere end den kommunale model.

Høringssvar blev læst på to måder

Diskussionen - eller skænderiet om man vil - mellem de to fløje i byrådssalen på Grenaa Rådhus gik i høj grad på, hvordan man skulle fortolke høringssvaret fra skolebestyrelsen på Auning Skole.

S og SF konkluderede på sagen, at de borgerlige gik stik imod anbefalingerne i et høringssvar. Altså det at gøre det stik modsatte af, hvad høringsparten - Auning Skole - beder om. Den borgerlige lejr mente for deres del, at man godt kunne tolke høringssvaret derhen, at når nu der ikke kan blive tale om en kommunal klinik på Auning Skole, så viste man imødekommenhed overfor skolebestyrelsen ved at sørge for, at al tandbehandling skal foregå i Auning - omend i en privat praksis.

Grenaa Bladet bringer her høringssvaret i sin helhed, og så kan I kære læsere jo selv bedømme, hvem der har ret. Det er en enig skolebestyrelse, der står bag svaret, som lyder således:

»Eleverne skal bruge mest mulig af deres undervisningstid med undervisning. Derfor vil det optimale være, at der oprettes en decideret behandlingsklinik på Auning Skole. Derfor ønsker skolebestyrelsen, at Auning-området skal være klinik-område, og at børnene indtil videre henvises til behandling på klinikken i Ørum. Vi forventer, at de almindelige eftersyn og den forebyggende behandling som hidtil foregår på Auning Skole. Der skal ikke herske tvivl om, at vi ønsker, at al behandling skal foregå på Auning Skole snarest muligt«.

Høringssvaret er underskrevet for formanden for skolebestyrelsen, Carsten Enemark.

SLU behandlede sagen på et møde den 8. august. Her besluttede SLU, at Norddjurs Kommune på tandplejeområdet skal være en blandings-kommune, hvor Grenaa- og Nørre Djurs-området skal være klinik-område, mens Rougsø-området skal være praksis-område. Og at der i den forbindelse skulle indgås aftaler med et begrænset antal private klinikker, ligesom hele området skal evauleres efter en to-årig periode som blandings-kommune.

Børne- og Ungdomsudvalget havde til dette møde indstillet til SLU, at Auning-området skal være klinik-område, og at børnene indtil videre henvises til behandling på den kommunale klinik i Ørum. Sagen blev imidlertid sparket til hjørne, fordi Auning Skole på det tidspunkt endnu ikke var blevet hørt i sagen. Efter høringssvarets ankomst har Børne- og Ungdomsudvalget valgt at fastholde den oprindelige indstilling - inklusive Venstre-manden Lars Østergaard, der altså gik imod sin egen gruppe i denne sag.

Bredside fra S og SF

Fra S og SF’s side havde man det tunge skyts fremme mod det borgerlige flertal i sagen: Russisk roulette med tandsundheden, en skjult dagsorden omkring privatisering af hele omrÃ¥det, total tilsidesættelse af høringspartens indstilling og endelig et brud pÃ¥ den kommunale tryghedsgaranti overfor tandpersonalet pÃ¥ Auning Skole, som ikke længere vil kunne fortsætte deres ansættelse i kommunalt regi.

Til det sidste punkt svarede den borgerlige lejr, at beslutningen om behandling på en privat praksis er under den klare forudsætning, at tandplejepersonalet på Auning Skole kan overføres til den private klinik i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven. Ellers vil der være tale om en helt ny situation, som SLU så vil skulle forholde sig til påny.

For forslaget om at lave Auning-området om til praksis-området stemte 13 SLU-medlemmer (Venstre minus Lars Østergaard, Borgerlisten og De Konservative). Imod stemte 12 (Socialdemokratiet, SF og Lars Østergaard). Fraværende ved sagens behandling var Leif Lahn Jensen (S) og Bent Andersen (DF), men der var tale om en ren clearingssag, vurderede formand Torben Jensen, der således mente, at man sagtens kunne tage en afstemning i sagen med de 25 medlemmer, der var til stede.

Og denne afstemning faldt altså ud til den borgerlige lejrs fordel med, omend med mindst mulige margin.



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam