|
Kroppen havde det så godt bagefter, fortæller Kirsten Krogh, der i dag er fastansat i et fleksjob på A-klubben af alkoholikere i Grenaa. Kun til smertegrænsen
Motionskurset havde ti deltagere. De var forskellige både af køn, alder og problemer.
- Kirsten Grøn var opmærksom på hver enkelt af os, så vi kunne træne rigtigt og kun gik til smertegrænsen. Og vi havde forskellige grunde til at være med.. Èn havde problem med hjertet, andre med ryggen og nogle skulle i gang efter en blodprop. Vi fik altid et godt grin; og så var der god musik til øvelserne, uddyber Kirsten Schmidt, der var ansat på Grenaa Sygehus i 31 år, inden hun blev fyret i forbindelse med lukningen.
Men ét er at være med i et kursus – hvad så bagefter.
- Kurset gav mig et spark bagi, så jeg kunne fortsætte med motionere. I mit tilfælde var det at cykle. Det er godt for min sukkersyge. Nu står jeg imidlertid for at få skiftet den ene hofte, og på det seneste har jeg ikke kunnet cykle på grund af slidgigten, siger Kirsten.
Opdaget ved et tilfælde
Hendes sukkersyge blev opdaget tilfældigt. Hun havde ikke mærket noget.
- Jeg blev lidt ked af det, da det blev opdaget. I dag kan jeg leve med det. Jeg får en tablet om morgenen og sprøjter mig selv om aftenen, så jeg har fået styr på medicinen. Min sukkersyge vist sig at være arvelig, og så kan lidt for mange kilo også havde være medvirkende, forklarer Kirsten Schmidt, som anbefaler andre at tale med deres praktiserende læge om kurserne på Patientskolen i Grenaa.
Hvis du vil høre mere om Sundheds- og Patientskolen på Grenaa Sygehus, kan du tale med din praktiserende læge eller ringe til Hanne Winterberg på tlf. 21 65 95 86
|