Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Børnehavebiblioteker i Børnenes Hus i Trustrup og i Ålsø Børnehave

Børnenes Hus i Trustrup og Ålsø Børnehave får nu deres eget børnehavebibliotek. Børnehavebiblioteket er et tilbud til de børn, der går i de to børnehaver og deres forældre. Nu får de mulighed for at låne bøger til højtlæsning med hjem direkte fra børnehaven.

Børnehavebiblioteker i Børnenes Hus i Trustrup og i Ålsø Børnehave

Børnenes Hus i Trustrup og Ålsø Børnehave får nu deres eget børnehavebibliotek. Børnehavebiblioteket er et tilbud til de børn, der går i de to børnehaver og deres forældre. Nu får de mulighed for at låne bøger til højtlæsning med hjem direkte fra børnehaven.

Børnehaverne låner i det daglige biblioteksbøger, som de bruger i det pædagogiske arbejde til højtlæsning eller til emnearbejde. Disse bøger kan børnene ikke låne med hjem. Et børnehavebibliotek er til forskel fra disse »almindelige biblioteksbøger« en samling bøger, som dels kan bruges i børnehaven, og som børnene og deres forældre også har mulighed for at låne med hjem fra børnehaven.


Børnehavebiblioteket i Børnenes Hus i Trustrup blev på festligt vis indviet mandag den 18. september kl. 10.oo hvor børnehavens egen prinsesse, Camilla, klippede den røde snor over, assisteret af børnehavens nye leder, Nina Lynge. Allerede første dag var der stor interesse for udlån af bøger, og ved lukketid havde ikke mindre en 55 bøger bevæget sig ud i de forskellige børnehavehjem i området.


– Børnehavebiblioteket giver derfor en naturlig sammenhæng mellem børnehave og hjem. Børnene kan få læst en historie i børnehaven af pædagogerne om formiddagen, selv »læse« den om eftermiddagen og dernæst låne den med hjem og få den læst som godnathistorie siger ledende børnebibliotekar på Grenaa Bibliotek, Annemarie Skjoldborg.

– Et af formålene med børnehavebiblioteket er at give småbørnsfamilier, som har langt til biblioteket lettere adgang til bøger til højtlæsning. I en travl hverdag kan det være svært at nå på biblioteket. Derfor er det en fordel, at bøgerne rykker ud, hvor børn og forældre færdes hver dag. Gode historier og billeder giver gode fælles oplevelser og udvikler barnets sprog og fantasi. For forældre og børn, som ikke vil snydes for de hyggestunder, som f.eks godnatlæsning giver, er det en nem og hurtig løsning at låne bøger med hjem fra børnehavebiblioteket, slutter Annemarie Skjoldborg.

Børnehavebibliotekerne er planlagt i samarbejde mellem Grenaa Børnebibliotek og de to børnehaver. Bøgerne bliver stillet til rådighed af Grenaa Bibliotek, som også sørger for at udskifte dem hvert halve år, så der altid er gode og spændende bøger at vælge imellem.

Børnehavebibliotekerne er en forsøgsordning, som indtil videre kører 1 år.



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam