Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Aktivitetsklubberne i Fjellerup fik penge af BG Fonden – og hÃ¥ber pÃ¥ mere albuerum!

Filialchefen for BG Banks Glesborg-afdeling, Helga Jørgensen, var i Fjellerup torsdag formiddag i sidste uge. Det var hun som repræsentant for BG Fonden, der har bevilget penge til fire forskellige aktivitetsklubber i byen. Samlet set blev der uddelt 16.567 kroner på dagen.

Aktivitetsklubberne i Fjellerup fik penge af BG Fonden – og håber på mere albuerum!

Filialchefen for BG Banks Glesborg-afdeling, Helga Jørgensen, var i Fjellerup torsdag formiddag i sidste uge. Det var hun som repræsentant for BG Fonden, der har bevilget penge til fire forskellige aktivitetsklubber i byen. Samlet set blev der uddelt 16.567 kroner på dagen.

Børne- og Ældregruppen fik en check på 3.000 kroner. Fjellerup Aktivitetsforening fik 7.567 kroner. Ældreklubben fik 3.000 kroner til sine aktiviteter, og endelig var der en check på 3.000 kroner til Legestuen i Fjellerup. Der er tale om en legestue for 10 Fjellerup-børn, der bliver passet privat.

Helga Jørgensen blev således modtaget med åbne arme af repræsentanter for disse forskellige aktivitetsklubber, som også ville tage imod medlemmerne af Norddjurs Kommunes Sammenlægningsudvalg med åbne arme,


Der var uddeling fra BG Fonden i sidste uge til fire forskellige aktivitetsklubber i Fjellerup. Fra venstre ses Vibeke Nilars, Inge Henriksen, Hans Degn, Bent Sølyst, Ivan Robak, Hanne Mellergaard og filialchef Helga Jørgensen, der repræsenterede BG Fonden.

hvis de ville være så venlige at bevilge cirka 800.000 kroner til en udvidelse af Fjellerup Aktivitetshus. De forskellige aktivitetsklubber er nemlig mere eller mindre blevet hjemløse, fordi den nedlagte Fjellerup Skole er ved at blive overtaget fuldt og helt af henholdsvis institutionen Møllebækken og af Djurslandsskolens Fjellerup-satellit.

Efterhånden råder man kun over gymnastiksalen på skolen, og det er endda kun på lånt tid. Nogle aktiviteter holdes også i Fjellerup Aktivitetscenter, men for begge lokaliteters vedkommende er der tale om nogle lidet optimale forhold, hvor alle effekter skal flyttes frem og tilbage hver gang man har været der. Begravelseskaffe i Aktivitetshuset harmonerer heller ikke særligt godt med omkringfarende småfolk, så man håber rigtig meget at kunne få lov til at opføre et multirum på 110 m2, der i givet fald vil få egen indgang, eget thekøkken og egne toiletter. Tegningerne ligger klar, for tilbygningen har været planlagt hele tiden som en fase 2 vedrørende Fjellerup Aktivitetshus, der er blevet opført og ejes af de store foreninger i Fjellerup. Nørre Djurs Kommune har støttet byggeriet økonomisk, og har da også lovet at videresende en positiv indstilling om støtte til projektet til Sammenlægningsudvalget i Norddjurs Kommune, som jo overtager den kommunale »husholdningskasse« fra og med den 1. januar 2007.

– Det er vigtigt, at man også støtter yderområderne, og vi har jo faktisk fået et tilsagn fra Nørre Djurs Kommune om, at man gerne vil støtte fase 2, og vi håber da, at denne positive indstilling vil blive respekteret i den nye kommunalbestyrelse, siger Bent Sølyst, der er med til at drive Ældreklubben i byen.

– Vi er jo ved at blive hjemløse, og det vil da være utroligt trist for lokalsamfundet, hvis disse mange sociale fællesskaber falder fra hinanden af mangel på ordentlige lokaler. Børne- og Ældre-projektet har kørt i 17 år eksempelvis, og det er faktisk ret unikt, at man har skabt et sådant mødeforum mellem børn og ældre her i Fjellerup. Og ikke mindst, at det har vist sig at være levedygtigt i så mange år. Men lige nu er de henvist til en gymnastisksal, og det er altså ikke optimalt, siger Bent Sølyst.

De forskellige aktivitetsklubber i Fjellerup er alle som én startet i kølvandet på etableringen af Værestedet på Fjellerup Skole. Noget der blev iværksat inden skolen lukkede, for ligesom at åbne den mere op overfor lokalbefolkningen. Det var den daværende indskolings-lærer, Vibeke Nilars, der startede det hele op, med Børne- og Ældregruppen, og det blev så siden til flere knopskydninger i forhold til andre klubber. Også - og ikke mindst - efter skolen lukkede. Her startede man i øvrigt en daghøjskole op på skolen - og med Vibeke Nilars som leder. Værestedet kørte uanfægtet videre som et kært mødested for Fjellerup-borgere i alle aldre, men nu begynder det at knibe gevaldigt med pladsen, idet Møllebakken og Djurslandsskolen har overtaget hele den gamle skole, og dermed gjort aktivitetsklubberne hjemløse. Men en udvidelse af Aktivitetshuset vil kunne løse alle problemer i den retning. Tilbygningen vil blive opført efter de samme principper som huset i øvrigt er blevet opført på. Det vil sige et kommunalt tilskud kombineret med masser af frivillig arbejdskraft fra Fjellerup-borgernes side.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam