Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Mikkeline og isbjørnene

Mikkeline Natorp er en heldig pige. Mikkeline skal nemlig en tur til Hudson-bugten i Canada.

Mikkeline og isbjørnene

Mikkeline Natorp er en heldig pige. Mikkeline skal nemlig en tur til Hudson-bugten i Canada.

Mikkeline er blevet udvalgt af organisationen Polar Bears International og Skandinavisk Dyrepark ved Kolind til at deltage i et formidlingsprojekt, hvor konsekvenserne for global opvarmning er til debat. Global opvarmning har blandt andet konsekvenser for isbjørnenes levevis.

Allerede nu er der tegn på, at den globale opvarmning påvirker isbjørnenes liv i Arktis.

Isbjørnen kan kun fange sæler fra havisen. Normalt kan isbjørnen jagte fra november til august, men den globale opvarmning betyder, at havisen smelter tidligere og tidligere om sommeren.

Drægtige hunner får ikke noget at æde fra havisen smelter, til de kommer ud af hiet med ungerne i april - altså 7-8 måneder. Det er lige på kanten af, hvad der er fysiologisk muligt, og hunnerne skal derfor være meget fede, når deres fasteperiode starter.

På turen til Hudson bugten skal Mikkeline deltage i en »Leadership Camp« med skoleelever fra hele verden for at sætte fokus på den globale opvarmning og isbjørnenes levevis.

I dagene fra den 30. september til den 9. oktober vil der være sessioner, hvor eleverne vil lære mere om problemstillingen og selvfølgelig skal de også ud og kigge på isbjørne på tundraen.

NÃ¥r Mikkeline kommer hjem skal hendes nye viden formidles i Danmark.

Det er organisationen Polar Bears International, som står bag programmet og organisationen har udvalgt Skandinavisk Dyrepark som den danske samarbejdspartner. Skandinavisk Dyrepark byggede til sæsonen 2006 verdens største isbjørneanlæg.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam