|
Der blev studeret, lugtet, smagt og spyttet ud. Præcis 1.000 forskellige mejeriprodukter var onsdag d. 4. oktober til eksamen på det nedlagte Grenaa Mejeri, hvor de dystede om det danske mesterskab. 95 eksperter fra de danske mejerier udgjorde dommerpanelet, der vurderede produkterne. Vinderen kåres på Mejeriforum 2006, der afvikles i København 13.-15. oktober. Ved samme lejlighed skal alle 1.000 produkter udstilles og skæres op til smagsprøver til publikum, der for første gang i mange år er inviteret med til det, der traditionelt har været branchens lukkede fest. |
Nøjagtig 1.000 mejeriprodukter blev onsdag i sidste uge bedømt på Grenaa Mejeri i konkurrencen om at blive Danmarksmester. Vinderen afsløres i forbindelse med Mejeriforum i København i weekenden 13.-15. oktober, hvor også forbrugerne kan spise løs af produkterne. (arkivfoto) |
|
– Dagen er gÃ¥et roligt, og dommerne har gjort et godt stykke arbejde. De har været meget faglige og objektive, og der er blevet diskuteret og voteret ivrigt, fortæller formand for Mejeriforum, Henning Clausen.
Dysten stod mellem 686 oste, 71 slags mælk, 65 yoghurt’er, 33 varianter af smør, 18 piskefløder og 127 forskellige andre mejeriprodukter. Formanden for Mejeriforum, Henning Clausen, havde sine personlige favoritter, som han dog ikke ville løfte sløret for.
– Men generelt er det produkter af høj kvalitet, vi har smagt i dag. Alene den milde, gode lugt, der var her i morges, da vi Ã¥bnede dørene, fortæller mig, at det er gode mejeriprodukter, sagde Henning Clausen pÃ¥ selve dagen. Brugervenlig vurdering
Produkterne blev bedømt ud fra deres ydre, farve, bygning, konsistens samt smag og lugt. På hvert område fik de en karakter på 15-skalaen, og ikke mindst fik de påhæftet alskens fagudtryk. Når ostene i den kommende weekend sættes på bordet til forbrugerne i Forum, får de hver især en mere brugervenlig bedømmelse og beskrivelse end den, de fik onsdag i sidste uge.
– Fagfolk kan jo bruge længe pÃ¥ at tale om en ost fx er krølpibet eller randgæret. Men vi har valgt at sige, at det altsÃ¥ er fagsnak, som er uforstÃ¥eligt for forbrugerne. SÃ¥ i Forum ledsages ostene af et smagsbarometer, der svinger mellem mild og stærk, samt en gennemsnitskarakter pÃ¥ en 15-skala, forklarede Henning Clausen. |
|
Vinderen af konkurrencen offentliggøres fredag den 13. oktober om formiddagen. Vinderen er det produkt, som ligger højest over gennemsnittet i sin kategori, i modsætning til andre konkurrencer, hvor vinderen er det produkt med den højeste gennemsnitskarakter.
PÃ¥ Mejeriforum udstilles desuden produkter, der ikke deltog i onsdagens konkurrence, samt 41 gourmet-produkter.
Mejeriforum er åbent for forbrugere fredag den 13. oktober kl. 15-22 (Kulturnatten) samt lørdag den 14. og søndag den 15. oktober kl. 10-18. Her er chancen for at spise mælk på 1.000 måder fra 60 forskellige danske mejerier. |
|