Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Swing og bossanova med Henriette Lundbøl Group i Kulturhuset Pavillonen

Henriette Lundbøl Group featuring Dave O’Higgins (sax) gæster Kulturhuset Pavillonen i Grenaa onsdag den 11. oktober kl. 20.00.

Swing og bossanova med Henriette Lundbøl Group i Kulturhuset Pavillonen

Henriette Lundbøl Group featuring Dave O’Higgins (sax) gæster Kulturhuset Pavillonen i Grenaa onsdag den 11. oktober kl. 20.00.

Er man til swing og bossanova, er det her bestemt lige sagen. Musikken er meget iørefaldende og lyttevenlig, inspireret af bl.a. Joni Mitchell.

Repertoiret er for en stor del skrevet af Henriette Lundbøl selv, men indeholder også udvalgte perler fra jazzens sangskat. Det er behagelig musik, som de - der normalt ikke kan lide jazz - også vil kunne lide! Man lader sig ganske enkelt indfange undervejs, når Henriette Lundbøls stemme smyger sig ind gennem øregangene. En dygtig sangerinde med et umiskendeligt talent for jazz-sang.

Med sig har Henriette Lundbøl blandt andre saxofonisten Dave O'Higgins. Dave betragtes som en af Europas bedste saxofonister. Han bor til dagligt i London, men han turnerer rundt i hele verden.

Han har indspillet 7 plader i eget navn og indspillet plader med store navne som Ray Charles, Frank Sinatra, Mezzoforte og Peter Gabriel. Med sig har Henriette Lundbøl desuden Mads Bærentzen på flygel, Peter Vuust på bas og Kristian Leth på trommer.


Henriette Lundbøl Group feat. Dave O’Higgins (sax) giver koncert i Kulturhuset Pavillonen onsdag aften i indeværende uge. Et must hvis man er til jazz, swing og bossanova.

Henriette Lundbøl er diplomuddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2001, og har siden da sunget med egne grupper eller optrådt som solist ved at hav af forskellige koncerter og arrangementer. Lige fra store koncerter og festivaler, til mindre private arrangementer og kirkelige højtideligheder. Med sin imponerende stemme, sit store repertoire og nogle meget dygtige musikere som opbakning, vil aftenen i kulturhuset med garanti blive en af de aftener, jazz-elskere vil huske længe. Billetprisen er 100 kr. (Medlemmer af Ebeltoft Jazzklub eller Djurslands Jazzklub: 80 kr.).


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam