|
Jens Peter Jellesen har et indgående kendskab til landbrugets forhold, og vil med sin baggrund kunne bidrage både Dansk Landbrugsformidling og landmænd til en fremadrettet udvikling for landbruget.
Det har været vigtigt for Dansk Landbrugsformidling at kunne opretholde et meget højt fagligt og etisk niveau i arbejdsområdet om salg af landbrug, og Dansk Landbrugsformidling er sikker på, at Jens Peter Jellesen med sin baggrund kan være garant herfor.
Jens Peter Jellesen vil i sin resterende periode som borgmester i Nørre Djurs Kommune være tilknyttet Dansk Landbrugsformidling i det omfang, hans tid tillader det. Fra 1. januar 2007 vil Jens Peter Jellesen kunne kombinere sin tid i det kommunale regi med jobbet som direktør. Jens Peter Jellesen blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune med det suverænt højeste personlige stemmetal ved kommunevalget i november sidste år. Det rakte dog ikke til borgmesterposten, idet Borgerlisten indgik en alliance med S, SF og C, der placerede Borgerlistens spidskandidat, Rougsø-borgmesteren Torben Jensen, i borgmesterstolen. Venstre-manden fik dog posten som 2. viceborgmester, ligesom han også er Venstres eneste udvalgsformand i Norddjurs Kommune. |