|
Det skyldes ifølge Grenaa Taxa, at den 40-årige, som nægter sig skyldig i vold, har anket dommen til landsretten med krav om frifindelse. Og så længe, at sagen ikke er endeligt afsluttet, er der efter de gældende regler intet i vejen for, at han kan sidde bag rattet i en taxa, mener taxaselskabet.
Episoden fandt sted fredag 14. juli kl. ca. 22.25 på taxaholdepladsen ved Grenaa Station. Taxavognmanden sad i en almindelig personbil på taxaholdepladsen og talte med en ven. Den 40-årige chauffør blev sur over, at denne personbil holdt på taxaholdepladsen og bad om at få den flyttet. Der opstod et skænderi mellem den 40-årige og taxavognmanden, men den 40- årige nægtede overhovedet at have rørt vognmanden.
Til politiet og i retten forklarede vognmanden, at chaufføren pludselig tildelte ham et knytnæveslag på siden af hovedet, så det et øjeblik sortnede for ham.
Efter vidneforklaringerne fandt domsmandsretten det bevist, at tiltalte havde øvet vold mod sin kollega, og da han tidligere var dømt for vold, i 1997, blev straffen 40 dages fængsel.
Det nye i sagen er, at den dømte 40-årige i weekenden 7.-8. oktober atter begyndte at køre taxa i Grenaa. Han er kun taxachauffør i weekender, idet han har andet arbejde til daglig.
Det har vakt opsigt i byen, at den dømte kan fortsætte med at køre taxa trods voldsdommen. En læser, som af personlige årsager og på grund af sagens karakter ønsker at være anonym, skriver således til Grenaa Bladet:
»Det kan undre, at den voldsdømte taxachauffør er på gaden igen, fordi der i bekendtgørelsen til Taxaloven står, at tilladelser til at udføre erhvervsmæssig personbefordring ikke kan gives til personer, der er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden - jævnfør straffelovens paragraf 78 stk. 2. Da voldshandlingen blev udøvet mod en kollega og samtidig under udøvelse af taxaerhvervet, må man konkludere, at der absolut er en forbindelse mellem voldshandlingen og virksomheden«.
Læserbrevet fortsætter:
»Det må også nævnes, at man ved ansøgning om førerkort til taxa skal kunne fremvise en ren straffeattest til kommunen. Derfor må man gå ud fra, at en voldsdom ville forhindre udstedelse af et nyt førerkort. Alt dette taget i betragtning undrer det mig meget, at hverken Grenaa Kommune eller Grenaa Taxa griber ind og fratager denne chauffør førerkortet. Han har tilsyneladende et problem med at styre sit temperament og bør i mine øjne ikke have tilladelse til at køre taxa. Jeg ville selv være utryg ved at sende mine børn hjem fra byen med sådan en chauffør eller ved selv at skulle køre med ham.
Når førerkort netop udstedes fra kommunen, troede jeg, at man kunne være forholdsvis sikker på ikke at komme ud at køre med f.eks. en voldsdømt chauffør. Hvem ved, hvad den næste chauffør, jeg kører med, er dømt for ?«
Grenaa Bladet har forelagt sagen for Grenaa Taxa. Bestyrelsesmedlem i Grenaa Taxa, taxavognmand Henning Præst, bekræfter på forespørgsel, at den pågældende chauffør atter er begyndt at køre taxa i Grenaa.
– Efter reglerne mÃ¥ han godt køre videre. I dommen fra Retten i Grenaa stÃ¥r der intet om, at han er frakendt retten til at køre taxa, og da han har anket voldsdommen til landsretten, har det efter vores opfattelse opsættende virkning. Vi har i Grenaa Taxa forelagt sagen for vores advokat, som siger, at der i den nuværende situation intet er til hinder for, at den dømte fortsat mÃ¥ køre taxa, udtaler Henning Præst. Han oplyser, at Grenaa Taxa ogsÃ¥ har haft kontakt med teknisk afdeling i Grenaa Kommune om sagen, og at kommunen ikke vil gøre mere ved sagen, som den stÃ¥r nu.
– Vi kan i den nuværende situation ikke stoppe manden i at køre taxa, og det videre forløb afhænger sÃ¥ledes af udfaldet i landsretten, siger Henning Præst pÃ¥ Grenaa Taxas vegne.
Det er endnu ikke afgjort, hvornår sagen kommer for landsretten.
Bliver den 40-årige også dømt i den højere retsinstans, må han stoppe som taxachauffør. I tilfælde af frifindelse kan han fortsætte. |