Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Savage Rose – efter Thomas Koppel

Savage Rose kommer til Grenaa og giver koncert onsdag den 25. oktober. Ja, i virkeligheden kommer de til byen allerede flere dage før. Det er nemlig blevet en god tradition, at Savage Rose bruger de sidste dage inden en turné i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

Savage Rose – efter Thomas Koppel

Savage Rose kommer til Grenaa og giver koncert onsdag den 25. oktober. Ja, i virkeligheden kommer de til byen allerede flere dage før. Det er nemlig blevet en god tradition, at Savage Rose bruger de sidste dage inden en turné i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

Tiden bliver brugt til at finpudse musik og sceneshow. Det gjorde de mens Thomas Koppel levede, og den tradition fortsættes her efter hans alt for tidlige bortgang.

Når Savage Rose springer ud på denne efterårsturné, bliver det med dybe rødder og med helt friske skud. Bandet vil på turnéen bestå af gode gamle kendinge i Savage Rose-sammenhæng, men også med et par helt nyt musikernavne. Koncerten er sammensat af sange fra det imponerende katalog, gruppen har skabt gennem alle årene. Men tilhørerne vil også blive inviteret ind i fremtiden med en række helt nye sange, som Annisette har arbejdet videre med efter Thomas Koppels død. Sange, der ventes udsendt på et nyt album i foråret 2007.


Annisette og resten af Savage Rose giver koncert i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa onsdag den 25. oktober.

De gamle kendinge vil være Klaus Menzer på trommer, Peer Christian Frost på guitar, Moussa Diallo på bas og korsangerne Naja Koppel og Aisha Thursen.

Den unge sprudlende organist Palle Hjort har fået opgaven at spille de partier, Thomas Koppel så smukt spillede på sit orgel. Noget af en opgave. Men Savage Rose har været gennem en lang proces, for at finde den rigtige musiker til jobbet. Der er derfor ingen tvivl om, at det er en mand, der kan sit kram. Den anden fornyelse i gruppen er percussionspilleren Raoul Rekow.

Raoul Rekow spiller sammen med den verdensberømte guitarist Carlos Santana. Annisette glæder sig til at møde Savage Roses trofaste publikum og siger videre, at savnet af Thomas Koppel er smertefuldt, men hans musik og sjæl altid vil være med Savage Rose.

Koncerten i Kulturhuset Pavillonen onsdag den 25. oktober starter kl. 20.00, og billetprisen er 250 kroner. Billetter kan købes i Kulturhuset Pavillonen, i én af Djurslands Banks afdelinger eller via www.pavillonen.dk.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam