Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Folkedans – men uden klokkespil

Det var en fejl i strømforsyningen til klokkespillet i Grenaa Kirkes tårn, der var skyld i, at arrangementet med folkedans ved Grenaa Folkedanserforening F. C. forud for høstgudstjenesten den 1. oktober gik i vasken.

Folkedans – men uden klokkespil

Det var en fejl i strømforsyningen til klokkespillet i Grenaa Kirkes tårn, der var skyld i, at arrangementet med folkedans ved Grenaa Folkedanserforening F. C. forud for høstgudstjenesten den 1. oktober gik i vasken.

Siden 1997 har medlemmerne af Grenaa Folkedanserforening F. C. under ledelse af Karen Lindballe haft vældig succes med at danse på Torvet til akkompagnement af klokkespil fra Grenaa kirkes tårn.

Det er en usædvanlig sammenstilling, som i kraft af dygtige folkedansere og gode lydudbredelsesforhold på Torvet har vist sig at have rigtig fine udfoldelsesmuligheder i Grenaa. Det er spillemandsmusik med titler som »Totur fra Vejle«, »Pirrevals « og »Høstdans«, der er blevet arrangeret specielt til klokkespil, så danserne kan finde det rigtige fodslaw. På trods af at hele teknikken var prøvet af dagen før, gik det galt søndag formiddag, hvor der ikke kom en lyd fra tårnet, da hele arrangementet kort efter kl. 9.30 skulle løbe af stabelen. Klokkespillet var ude af drift frem til tirsdag eftermiddag, hvor det efter et par timers arbejde lykkedes klokkenist Per Rasmus Møller at få teknikken til at fungere igen. Det har muligvis været et lyn på afveje, der var skyld i miseren. Helt så galt som da lynet i sommeren 1998 slog ned i kirkespiret gik det dog ikke. Dengang blev hele det automatiske system til klokkerne slået i stykker og strømmen gik i de fleste af bygningerne på Torvet, så mange fik et ufrivilligt ophold i butikkerne pga. automatiske døre, der var gået i baglås.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam