|
Tre gange i det forløbne år har der været afholdt husflidsdage. Derudover har museets husflidsfolk været flittige hver dag gennem hele sommerperioden. Så der er blevet nørklet rigtigt meget i år til stor fornøjelse for husflidsfolkene men så sandelig også for museets besøgende. Også det flotte billedtæppe over egnens historie, som blev påbegyndt sidste sommer, er ved at tage form. Hver dag arbejdes der ihærdigt på den store opretstående væv og mange af museets besøgende tager et velfortjent hvil her ved væven og husflidsgruppen.
På husflidsdag d. 29. oktober kommer der også medlemmer fra Århus Amts Husflidskreds, så der vil være mere end 30 arbejdende stande.
Husflidsdagene på Landbrugsmuseet er udveksling af erfaringer, til at få ny inspirationen og en god snak i almindelighed.
|