Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vognmand Alfred Nielsen breve Af Niels Kjeldsen

I en artikel af afdøde faktor Børge Juul Jensen (i Grenaa og Omegn Før og Nu) fortælles der om, at gårdejer Rasmus P. Rasmussen havde stillet et ubeboet fodermesterhus til rådighed for modstandsbevægelsen i Grenaa til brug for opbevaring af våben og ammunition fra nedkastninger fra engelske flyvere, og at vognmand Alfred Nielsen, Veggerslev, kørte med det nedkastede »gods« fra nedkastningspladserne til de forskellige depoter og heriblandt også til Christiansmindegården.

Vognmand Alfred Nielsen breve

Af Niels Kjeldsen
I en artikel af afdøde faktor Børge Juul Jensen (i Grenaa og Omegn Før og Nu) fortælles der om, at gårdejer Rasmus P. Rasmussen havde stillet et ubeboet fodermesterhus til rådighed for modstandsbevægelsen i Grenaa til brug for opbevaring af våben og ammunition fra nedkastninger fra engelske flyvere, og at vognmand Alfred Nielsen, Veggerslev, kørte med det nedkastede »gods« fra nedkastningspladserne til de forskellige depoter og heriblandt også til Christiansmindegården.

Desværre havde »snakkesalige« personer set disse natlige aflæsninger og genkendt vognmand Alfred Nielsens lastbil. Den 9. december 1944 kørte to tyske lastbiler ind i gården, og gårdejer Rasmus P. Rasmussen blev anholt og straks bundet til en stol i spisestuen, mens Fru Astrid Rasmussen stiltiende måtte se til. Den ene af tyskernes biler kørte til Veggerslev, hvor Alfred Nielsen blev anholt og ført med til Christiansminde. Rasmussen og Nielsen blev anbragt på ladet af den ene lastbil, og de havde her mulighed for at aftale, hvad de skulle sige i det forestående forhør.

Den 13. januar 1945 blev Rasmussen og Nielsen ført fra Frøslev til den berygtede KZ-lejr Neuengamme. Her skulle Alfred Nielsen arbejde på et værksted, men kom i april med De Hvide Busser til Sverige, inden han den 6. maj 1945 hårdt medtaget kom til Grenaa.

Rasmus Rasmussen kom med i SS Baubrigade, der skulle reparere jernbanespor. I denne »dødsmarch« overlevede kun én dansker, Hans S. Bruun, og han fortæller, at han var sammen med flere danskere - og deriblandt Rasmussen.

Fru Valborg Nielsen, gift med vognmand Nielsen, havde samlet breve gennem mange år, blandt andet fra dengang Alfred Nielsen blev taget af tyskerne, og en dag hvor Niels Frey var på egnsarkivet talte han med den lokale egnsarkivar, Else Lassen, der syntes, at der var for lidt om Veggerslev på egnsarkivet. Særligt irriterrede det hende, at Valborgs brevsamling tilsyneladende var blevet væk ved Valborgs død. Else Lassen havde nemlig besøgt Valborg under hendes sygdom, og da havde Valborg højtidelig lovet, at papirerne skulle komme på egnsarkivet.

Straks blev Niels Frey interesseret og ved hjælp af sin søster og bror fandt han ud af, hvor papirerne var blevet af, da familien tømte huset efter Valborgs død. Man havde overset de to ringbind med papirerne, og da de nye ejere satte dem til salg, var der heldigvis en vågen smed, Ehlers Heyn, der købte dem for 600 kroner, og heldigvis havde hans kone passet godt på dem. Så vi må takke familien meget.

Tre søskende, Niels Frey, Preben Frey og Rita Jensen, blev enige om, at brevene hørte hjemme på egnsarkivet, og forsøgte at købe dem. Prøvede forgæves i mange år, men så pludselig ringede fru Hein til Niels Freys bror, at nu havde hun læst brevene, og at de kunne købes for 500 kroner. En Veggerslev-borger, Rita Jensen, født Frey, Preben Frey, Trustrup, og Niels Frey skillingede sammen og fik mapperne, som nu er overgivet til egnsarkivet, så de kan læses af alle og ikke kun af en lille sluttet kreds. Målet er, at alle, der har kendt Alfred, skal kunne læse om hans tid i fangenskab og af hvem og hvordan han blev stukket af en dansk nazist.

På Nørre Djurs Egnsarkiv, Stokkebro 85 i Gjerrild, skal man som interesseret spørge efter Valborgs brevsamling. Der er åbent hver torsdag kl. 13 - 21, og håbet er, at rigtig mange vil komme forbi egnsarkivet.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam