Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fortsat fængslet for naturbrande Af Mogens Q. Sloth

En 57-årig kvinde fra Ebeltoft-egnen, der er sigtet for at have påsat fire naturbrande ved Ebeltoft i sommer, har ved retten i Grenaa fået sin varetægtsfængsling forlænget. Hun skal fortsat sidde i arresten, indtil der falder dom i sagen.

Fortsat fængslet for naturbrande

Af Mogens Q. Sloth
En 57-årig kvinde fra Ebeltoft-egnen, der er sigtet for at have påsat fire naturbrande ved Ebeltoft i sommer, har ved retten i Grenaa fået sin varetægtsfængsling forlænget. Hun skal fortsat sidde i arresten, indtil der falder dom i sagen.

Kriminalinspektør ved Grenaa Politi, Erik Schwartz, oplyser, at politiet er færdig med efterforskningen i sagen. Den skal nu forelægges for statsadvokaten med henblik på, hvilken strafpåstand anklagemyndigheden vil kræve ved den senere domsforhandling i retten.

Den 57-årige kvinde var ikke selv til stede, da retten forlængede varetægtsfængslingen. Hun havde skriftligt accepteret over for anklagemyndigheden og retten, at hun var indforstået med fortsat ophold i arresten, indtil sagen er klar til pådømmelse. Dermed blev også megen køretid fra arresten til retten sparet for politiet.

Hun blev anholdt onsdag den 20. september efter en brand i noget beplantning på Kystvejen ved Ebeltoft samme dag. Et vidne havde set hende gå fra brandstedet.

Tirsdag aften den 4. juli sigtes hun for at have sat ild til højt græs og marehalm ved Lyngsbækgaard, hvor ilden bredte sig hurtigt i det varme vejr. Her havde tre personer, uafhængigt af hinanden, set hende i nærheden af ilden. I begge tilfælde havde hun drukket en del spiritus, og hun erkendte at have et alkoholproblem.

Hun beskyldes desuden for to ildspåsættelser søndag den 20. august kort før kl. 18 i Egsmark, hvor der brændte beplantning, lyng og gran, og hvor der ifølge politiet var fare for beboelsesejendomme.

Kvinden nægter sig bestemt skyldig i de fire sigtelser. Meget velformuleret har hun afvist alle forhold, men både retten i Grenaa og landsretten har udtalt begrundet mistanke om, at hun står bag brandene. Den 24. april i år fik hun en behandlingsdom for tre lignende ildspåsættelser på Ebeltoft-egnen, som hun også nægtede.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam