Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Flyt færgen til Hundested!

Stud. mag. Lene Skak-Iversen har fået optaget følgende trafikpolitiske indlæg i Dagbladet Politiken (den 4. oktober 2006):

Flyt færgen til Hundested!

Stud. mag. Lene Skak-Iversen har fået optaget følgende trafikpolitiske indlæg i Dagbladet Politiken (den 4. oktober 2006):

Slå to fluer med ét smæk: Let trafikken vest for København, og knyt Nordjylland tættere til hovedstaden. Alle, der færdes i København og omegn ved, at biltrafikken er kaotisk - ikke mindst udfaldsvejene vest for København. De er jo desværre ikke til at komme udenom, når man rejser i bil mellem landsdelene. Har man ærinde i Nord- eller Midtjylland, har man tre muligheder: Storebæltsbroen, Kalundborg-Århus eller Odden-færgen. Alle tre alternativer betyder i myldretrafikken alenlange, stillestående bilkøer vest for København - for bro-alternativets vedkommende nye køer ved Vejle eller, hvis man vælger Odden-færgen, langsom kørsel op gennem sommerlandet i Vestsjælland mod Sjællands Odde, hvor sommerhusgæsterne konkurrerer med Jyllands-trafikken om den smalle vej.

Hver gang jeg bevæger mig ud i dette kaos, undrer det mig, hvorfor den indlysende løsning, nemlig at sende den individuelle biltrafik til Midt- og Nordjylland over Hundested, blev nedlagt. Hundested ligger cirka 60 km. fra København, og kunne betjene et kæmpe-område i begge landsdele uden nævneværdige gener - og trafikanter til Fyn og Sønderjylland slap for alle med ærinde til det nordlige Jylland, samtidig med, at Vejlefjord-broen blev aflastet for gennemkørende trafik.

Odden Færgehavn ligger et håbløst sted i trafikal henseende, og selv om man putter en masse skattekroner i en ny vejføring ved Vig, ændrer det ikke ved fundamentale fejl, nemlig at trafikanterne fra København og omegn skal ud ad Danmarks mest befærdede udfaldsveje, at de generer 20.000 sommerhusejere og at de sidste 20 km. foregår ad en smal naturskøn odde med alt for lidt plads til trafikken og til stor gene for de ferierende.

Der er andre fordele ved en placering af færgehavnen i Hundsted frem for Odden - for eksempel at der går tog til Hundested, at der er en by hvorfra personalet kan rekrutteres osv.

Der burde være tre muligheder at vælge imellem for bil- og lastbiltrafikken:

1. Broen.

2. Almindelig færge Kalundborg-Århus.

3. Hurtigfærge Hundested-Grenaa (eller Ebeltoft eller Århus for den sags skyld).

Det er så oplagt, at man stadig går og undrer sig. Flyt færgen fra Odden Færgehavn til Hundested, og brug de penge, der spares ved at droppe nye vejføringer i Odsherred, til at forny skinnenettet. Det vil binde landsdelene langt bedre sammen.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam