Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Samfundstjeneste for fire tyverier

Retten i Grenaa har idømt en 20-årig mand tre måneders betinget fængsel for fire tyverier med et samlet udbytte på ca. 35.000 kr. Den betingede dom blev givet på betingelse af, at den 20-årige i seks måneder udfører 60 timers ulønnet samfundstjeneste.

Samfundstjeneste for fire tyverier

Retten i Grenaa har idømt en 20-årig mand tre måneders betinget fængsel for fire tyverier med et samlet udbytte på ca. 35.000 kr. Den betingede dom blev givet på betingelse af, at den 20-årige i seks måneder udfører 60 timers ulønnet samfundstjeneste.

Desuden skal han i en prøvetid på to år være under tilsyn af Kriminalforsorgen. Han er tidligere straffet for tyveri to gange.

Han erkendte, at han sammen med en 18-årig ven ved højlys dag lørdag den 1. juli begik indbrud i en personbil, der stod på p-pladsen ved Djurs Sommerland. Herfra stjal de mobiltelefoner, en bærbar DVD-afspiller, an autoradio, en cd-afspiller, cd'ere og rygsække til i alt 11.900 kr. De brød ind i bilen gennem et vindue, der stod på klem. Kosterne lå i deres bil, da politiet dukkede op, og de to unge blev taget med. Den 18-årige, der var med til tyveriet, slap med en betinget dom uden straffastsættelse, som har en prøvetid på et år. Sammen dømtes de til at betale 11.548 kr. i erstatning, hvilket nok var den største straf for dem. Den 20-årige havde tre andre tyverier på samvittigheden. Natten til den 23. august stjal han effekter til ca. 9.000 kr. fra en bil, som han opbrød i Tilst. Nogle dage senere stjal han fra Elgiganten i Tilst et kamera til 2.899 kr. og en GPS-navigator til 4.500 kr., og den 30. august tog han sammen med en ven fire Ipods til i alt 7.394 kr. i åbningstiden hos Merlin i Storcenter Nord i Århus. To andre forhold blev frafaldet af anklageren.

m.s.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam