|
Anledningen er, at de nye storkommuner efter amternes nedlæggelse bliver de største forvaltere af Danmarks kulturarv, herunder vores bygningskultur.
På dette område er der sket en voldsom forandring i forhold til andelsbevægelsens storhedstid, som er den seneste periode, der satte store fodaftryk i landdistrikternes bygningskultur. Masser af mennesker befolkede dengang landsbyerne og landdistrikterne og levede deres liv næsten helt og holdent med lokalsamfundet som omdrejningsakse; mange mindre gårde og husmandssteder lå indpasset i landskabet med læbælter, stendiger og markskel mv.; mange landsbyer havde slagter, bager, brugsforening og flere specialforretninger; mange små håndværksmestre og smede levede af at servicere landbruget; der var et andelsmejeri og et forsamlingshus i næsten hvert sogn - og små landsbyskoler i næsten hver en flække.
– Når man tænker tilbage på den tid, er det en selvfølge, at der var dejligt ude på landet - i hvert fald set med bygningskulturelle briller. Men hvor er den kulturarv blevet af i landdistrikterne? På den ene side er der sket en revolution i landbrugslandskabet, uden at ret mange har opdaget det. Bondegården er afløst af få og meget store virksomhedslandbrug, og man kan sige, at vi i den sammenhæng er gået fra gårdspladsen til »gårdparken«. På den anden side fylder landbruget ikke nær så meget som før, og de mennesker, der nu bor i landsbyerne, har ingen særlig tilknytning til landbruget hverken direkte eller indirekte. Mange af de yngre beboere har valgt landsbyen eller landdistriktet til på grund af nærhed og rekreative kvaliteter. De udgør en dynamisk ressource, som det er vigtigt at få i tale, når vi skal diskutere fremtidens byggeri på landet.
Sådan siger landskonsulent Kræn Ole Birkkjær fra Dansk Landbrugsrådgivning, der er en af indlederne på debatmødet, og som til daglig beskæftiger sig med moderne dansk landbrugsbyggeri i sit arbejde på Landscenteret i Skejby. Sammen med aftenens anden oplægsholder, vicepræsident Henrik Hoffmann fra organisationen Bygningskultur Danmark, skal han holde mødedeltagerne til ilden og diskutere vilkårene for den fremtidige udvikling af bygningskulturen i landdistrikterne.
Hvordan skal fremtidens landbrugsbyggeri se ud, og hvem skal bo i landsbyerne? Skal vi have ryddet op i bygningsmassen og måske fjerne en landsby eller to, som er i stærkt forfald? Er det ønsketænkning at forestille sig, at fremtidens landdistriktsudvikling kan ske med rødder i vores kulturarv? Det er blot nogle af de spørgsmål, som vil blive stillet på mødet på Gl. Estrup, der er åbent for alle. Forudgående tilmelding er ikke nødvendig. |
05/05 2023