|
Det er der kommet 8 koloristiske og kraftfulde malerier ud af, som fra uge 43 udstilles på de nuværende rådhuse i Syddjurs Kommune - en uge hvert sted.
Helle Fibiger, kunstner, kulturpersonlighed og ildsjæl fra Rønde, holder åbningstalen ved ferniseringen af stafettens anden udstilling, som kan opleves på rådhuset i Rønde. Udstillingen kan ses i rådhusets normale åbningstider fra torsdag d. 2. november og frem til onsdag d. 8. november, hvorefter malerierne sendes videre til udstilling til rådhuset i Hornslet.
Billedskolerne i Syddjurs, anført af Rosenholm Billedskole, indledte i foråret et samarbejde for at sikre billedskolernes vilkår og beståen i den nye storkommune. Affødt heraf opstod ideen til en billedstafet. Både som afsæt for det fremtidige samarbejde mellem kommunernes eksisterende billedskoletiltag og som fokusering på børnekulturens vilkår ved kommunesammenlægningen ved årsskiftet.
– Vi hÃ¥ber med billedstafetten, at fÃ¥ synliggjort billedskolernes betydning for børns udvikling af det visuelle sprog - bÃ¥de som brugere og udøvere, udtaler initiativtager og billedkunstner Turi Brøndum Holm.
– Kunst og kultur er for alle - store som smÃ¥. Lad os sikre børn og unge et forum at udfolde sig i, slutter hun. |