|
Midt under retsmødet tog sagen en uventet drejning, som overraskede anklageren, idet det kom frem, at tiltaltes trusler ikke så meget drejede sig om en kommende voldssag i retten, men mere om tiltaltes vrede over, at tiltaltes ven havde gjort tiltaltes kæreste til luder.
I en lejlighed i Ebeltoft lørdag den 7. januar var den 27-årige anklaget for at have sagt til sin 24-årige ven: »Jeg får fat i et tæskehold fra Sjælland« samt »Jeg skal nok sørge for dig, hvis du fastholder din forklaring i retten«.
Tiltalte nægtede pure og sagde, det var ham, der var den forurettede, fordi vennen havde slået ham i hovedet med en hammer, hvilket tiltalte også havde anmeldt.
Da anklageren ikke kunne komme med yderligere bevisførelse, blev tiltalte frikendt.
Tirsdag den 17. januar om aftenen var der atter dramatik i samme lejlighed i Ebeltoft. Her var den 27-årige tiltalt for at have sagt til vennens kæreste: »Jeg skal nok få ham (vennen) til at makke ret« samt »Jeg sørger for, at der kommer et tæskehold fra Sjælland«. Ca. en time senere havde han efter tiltalen sagt til vennens svigerforældre: »Jeg vil have fat i ham (vennen) - jeg vil slå ham ihjel«.
Efter et fem timer langt retsmøde, hvor vennens kæreste og vennens svigerforældre afhørtes som vidner, mente retten, at tiltalte havde udtalt sig truende som beskrevet i de to sidste anklager. Men i vidneudsagnene fandt retten ikke tilstrækkeligt sikkert bevis for, at truslerne rettede sig mod forklaringerne i en senere retssag. Retten skønnede, at tiltalte havde fremsat truslerne mod vennen, fordi han mente, vennen var skyld i, at tiltaltes kæreste prostituerede sig.
Som vidne forklarede vennens 17-årige kæreste, at tiltalte havde sagt, at når den tidligere sag kom for retten, skulle han (tiltalte) nok forinden true dem til at ændre forklaring, så han ikke fik så hård en straf. »Den bette mide«
Da den 17-åriges mor afhørtes som vidne, kom den uventede drejning i sagen. Hun sagde bl.a.:
– Tiltalte ville i lejligheden have fat i vennen, som han kaldte »den bette mide«. Tiltalte mente, at vennen var skyld i, at tiltaltes kæreste prostituerede sig, og vennen kørte for hende og fik penge for det. Den 17-Ã¥riges far kunne bekræfte dette og sagde bl.a.:
– Tiltalte sagde, han kom for at slÃ¥ vennen ihjel, fordi vennen havde gjort tiltaltes kæreste til luder. Tiltalte gik amok.
Den tiltalte og nu frifundne 27-årige fortalte i retten, at han de seneste fire måneder atter har boet sammen med sin kæreste, og den 24-årige ven, som han blev frikendt for trusler imod, bor hos dem. De er således blevet gode venner igen. |