|
Det ene vidne havde ifølge anklageren afgivet en lang forklaring, som i politirapporten fyldte fem sider, om en voldsepisode i en lejlighed i Grenaa, hvor en 21-årig mand gennemtævede en 32-årig bekendt. Ifølge politirapporten havde vidnet set den 21-årige slå den 32-årige med knytnæver, men i retten bestred han at have set den 21-årige begå vold.
– Politimanden lagde ordene i munden pÃ¥ mig ved afhøringen pÃ¥ politistationen, og hvis jeg ikke sagde, som politiet ønskede det, ville jeg selv blive sigtet, sagde vidnet i retten.
Anklageren: - Du ved jo godt, hvad det koster, hvis du vidner falsk i retten.
Vidnet: - Ja, men jeg har jo ikke skrevet under på politirapporten.
Anklageren: - Politimanden skriver, at du har gennemlæst rapporten.
Vidnet: - Nej, det har jeg ikke gjort.
Anklageren: - Jeg håber, du ved, hvad det er, du roder dig ud i.
Vidnet: - Jeg så blot, der var optræk til slagsmål og prøvede at stoppe det.
En anden mand afhørtes som vidne i en sag, hvor den 21-årige dømtes for overfald med en trækølle ved 1. maj-festen i anlægget i Grenaa. I modsætning til forklaringen til politiet sagde han i retten, at han ikke så, hvem der slog med køllerne. I det hele taget kom han med flere forskellige forklaringer - stærkt afvigende fra det, han havde fortalt politiet.
Anklageren mente, at vidnet ikke ville fortælle det, han havde set og gjorde opmærksom på, at vidnet kunne straffes for falsk forklaring i retten.
Denne frygt for at udtale sig om sagens kernepunkter skyldtes måske, at tiltalte sad lige bag ved i retssalen.
Trods disse to haltende vidneudsagn var der dog for anklageren beviser nok til at få domfældt den tiltalte, som også selv delvist havde erkendt overfaldene. Dette vidste vidnerne bare ikke noget om. | 
05/05 2023