|
Den udvikling beklager Torben Jensen, Gert Schou, Bent Hansen fra Region Midtjylland og Syddjurs borgmester Vilfred Friborg Hansen. I et brev, som både er sendt til statsministeren, transport- og energiminister Flemming Hansen og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, skriver de blandt andet følgende:
"Hvis Grenaa Havn ikke kommer med i forsøget vil det betyde et alvorligt tilbageskridt for udviklingen af havnen. Det vil medføre en alvorlig konkurrenceforvridning for vognmænd og for Grenaa Havn."
De fire politikere påpeger blandt andet Grenaa Havns centrale betydning for transporten til Sverige med over 260 lastbiler i døgnet, samt at man for forholdsvis få penge (godt 3 millioner) kan ændre vejnettet, så de lange vogntog uhindret kan passere. Desuden har havnen investeret betydelige summer gennem de senere år. |