|
Borgernes biblioteksservice er ved at tegne sig i Norddjurs Kommune. Sammenlægningsudvalget skal onsdag 8. november træffe den endelig beslutning. Indstillingen er behandlet i både Kultur- og Udviklingsudvalget og i økonomiudvalget.
Til debat på det åbne møde er nedlæggelse af filialerne i Fjellerup, Glesborg, Bønnerup og Gjerrild, hvoraf Benny Hammer (C) og Kirsten Bech Hansen (F) fra Kultur og Udviklingsudvalget ønsker en filial i Gjerrild/Bønnerup området.
Hvis sammenlægningsudvalget går ind for indstillingen fra kultur- og udviklingsdirektør Peter Hjulmand Nielsen, betyder det et nyt bibliotek i Auning og i løbet af 2008-2009 en udbygning af biblioteket i Ørsted.
Alle ordninger vedr. bogbusser og filialer falder bort. |