|
Derimod var passagertallet svagt fallende i årets første 9 måneder.
Alle Mols-Liniens ruter har i perioden været i en støt og stabil udvikling, hvor rederiet generelt har fastholdt sit tag i markedet, trods de markante prisnedsættelser på Storebælt medio 2005. Disse har ganske forventeligt præget trafikudviklingen mellem Øst- og Vestdanmark, også ind i begyndelsen af 2006.
De lavere priser på Storebælt har primært påvirket de private rejsende i personbiler, der dog igen i løbet af 2006 er begyndt at vælge færgerne i stigende omfang.
Overførslerne af erhvervsrejsende i personbiler på hverdage har været i stabil vækst gennem hele året, også i løbet af efteråret.
Efter en markedsundersøgelse i begyndelsen af året blev hurtigfærgernes fartplaner forbedret og omlagt, således at både morgentrafikken og afgangene om eftermiddagen/aftenen passer bedst muligt til erhvervskundernes ønsker og krav. På hverdage er der nu fast timedrift fra Odden til skiftevis Ebeltoft og Århus i perioden 15.00 - 21.00.
Markedet fastholdes og udvikles kontinuerligt via nye servicetilbud til kunderne. En stor nyhed i 2006 er muligheden for at benytte Brobizz fra Storebælt eller Autobizz fra Scandlines som betalingsmiddel på Mols-Liniens hurtigfærgeruter. Denne ordning er blevet særdeles populær lige fra introduktionen i sommeren 2006 og tiltrækker mange nye erhvervskunder til færgerne.
En ny og positiv faktor omkring den samlede rejsetid er den nye motorvej uden om Holbæk, der blev Ã¥bnet lige efter sommerferien 2006 og som allerede har haft en positiv virkning for bilisterne til/fra færgerne i Odden. Der er tale om besparelser pÃ¥ ca. 5 – 10 min. i den samlede køretid, alt efter tidspunktet pÃ¥ dagen. |