Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nye tal: Hver 5. elev mobbes

DR og Dansk Center for Undervisningsmiljø stÃ¥r i spidsen for en national kampagne mod mobning, ’Attention Mobning’. Som en del af kampagnen lanceres 38.000 børns svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l om mobning. Tallene viser, at problemet er alt for stort: Næsten hvert femte barn i 4.-10. klasse er for nylig blevet mobbet. Otte nye programmer skal motivere skoler og forældre.

Nye tal: Hver 5. elev mobbes

DR og Dansk Center for Undervisningsmiljø stÃ¥r i spidsen for en national kampagne mod mobning, ’Attention Mobning’. Som en del af kampagnen lanceres 38.000 børns svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l om mobning. Tallene viser, at problemet er alt for stort: Næsten hvert femte barn i 4.-10. klasse er for nylig blevet mobbet. Otte nye programmer skal motivere skoler og forældre.

Kampagne gør front mod problemet

DR og Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, står bag kampagnen Attention Mobning, som skal nedbringe mobning blandt børn. Som et led i kampagnen offentliggør DCUM tal fra et elektronisk spørgeskema, de har stillet til rådighed for skolerne. 38.000 børn har svaret på spørgsmål om mobning. Og deres svar viser, at problemets omfang er problematisk stort - op mod hver femte elev bliver mobbet. Samtidig indikerer tallene også, at børnene gerne vil gøre noget ved sagen.

18 % af eleverne i 4.–10. klasse angiver, at de selv inden for de sidste 2 mÃ¥neder er blevet mobbet af en eller flere af deres klassekammerater, mens over halvdelen af alle eleverne oplever, at der findes mobning i deres klasse.

41 % af dem, der oplever, at mobning finder sted, svarer, at de en eller flere gange har haft lyst til at gribe ind over for mobningen, men at de ikke har gjort det.

60 % af eleverne mener helt bestemt, at deres klasselærer gør noget ved mobningen, mens 23 % tvivler på, at læreren ved, at der foregår mobning i klassen.

41 % svarer ”nej” eller ”ved ikke” pÃ¥ spørgsmÃ¥let om deres skole har regler mod mobning.

Alarmerende tal - men også potentiale

Projektleder hos DCUM, Helle Stenbro, siger i en kommentar til tallene:

- Hvert eneste barn, der bliver udsat for mobning, er ét barn for meget! At hele 18 % føler sig mobbede i skolen er helt uacceptabelt. De børn, der udsættes for mobning, slæber en rygsæk fuld af dårlige oplevelser, angst og mistillid til sig selv og andre med sig videre i livet.

- At 50 % af alle eleverne oplever, at der mobbes i deres klasse, er også et alarmerende højt tal. Det meget belastende for alle at være i et miljø, hvor der bliver mobbet. Men på den anden side viser tallet jo også, at eleverne er opmærksomme på problemet. Og sammen med de 41 %, som har haft lyst til at gribe ind, vidner det om et stort potentiale for at engagere børnene i en aktiv antimobbe-indsats, tilføjer Helle Stenbro

Til gengæld oplever Helle Stenbro det børnene ved om skolens regler mod mobning som bekymrende:

- Det er klart et problem, at så mange elever ikke ved, om der er regler på skolen. Hvis eleverne ikke kender reglerne, hvordan skal de så kunne agere efter dem?

Om tallene på børnenes opfattelse af lærerens indsats, siger hun:

- Jeg kunne godt ønske mig, at flere end 60 % følte sig helt sikre på, at deres lærere griber ind over for mobning, men der er nok ingen tvivl om, at mobning og mistrivsel er sværere for lærerne at opdage, jo ældre eleverne er. Det understreger, at en aktiv og kontinuerlig indsats for elevernes trivsel ikke kun er noget, man bør prioritere højt i skolens yngste klasser.

Ny stor håndbog skal give ideer og inspiration til lærerne

Der er altsÃ¥ et behov pÃ¥ skolerne for mere viden og konkrete værktøjer til indsatsen mod mobning. Og det behov skal en ny stor hÃ¥ndbog ved navn ”Er du med mod mobning?” imødekomme. Hele 42 forskellige metoder er beskrevet i bogen - med ideer og inspiration til antimobbearbejdet pÃ¥ skolerne.

- Bogens metoder er leveret af lærere, pædagoger, skoleledere og andre, som arbejder med elevernes trivsel til daglig. Det er altså praktikerne selv, der har fået lov at forklare, hvad der virker for at forebygge og bekæmpe mobningen ude blandt børnene på skolerne. Og det at vi har fået samlet og udvalgt så mange metoder i én og samme bog gør håndbogen til et helt unikt projekt, fortæller Helle Stenbro.

Bogen bliver sendt ud på alle skoler i løbet af de næste uger. Men den ligger også til download på www.dcum.dk

DR-programmer skal motivere og synliggøre

DRs hovedindsats i kampagnen består i 9 nyproducerede dokumentarprogrammer - ét på DR1 samt en serie på otte programmer på DR2 - der går tæt på problemet og følger børn og voksnes kamp mod mobning og for trivsel i skolelivet. Intentionen er dog ikke blot at dokumentere og observere:

- Vi har netop lavet denne serie programmer med det klare formål at synliggøre det, som tallene nu bekræfter: At alt for mange børn kæmper en hård kamp med mobning i deres hverdagsliv, og at de har behov for en aktiv indsats. Samtidig vidner tallene jo også om et stærkt ønske om et stort potentielt engagement, siger redaktør Niels Hagen Rasmussen.

- Derfor er det vigtigt, at programmerne motiverer og inspirerer ved at vise, at der er en vej ud. Der findes faktisk effektive værktøjer og metoder, ligesom nogle skoler har særligt uddannede lærere, der kan hjælpe klassen igennem konflikterne, fortsætter Niels Hagen.

Bare jeg var død

I programmerne kan seerne møde en række børn, der har mobningens alvor særdeles tæt inde på livet:

- Jeg fik at vide, at Loui ville mobbe mig ud af skolen. Og så tænkte jeg: Det skal ikke ske! Uanset hvad han ville gøre, så ville jeg ikke flytte skole. Om det så var lige før, at han dræbte mig, fortæller en dreng, som går i 4. klasse på en sjællandsk skole.

- Hvordan tror du det er at vågne op hver eneste morgen og bare ønske, at du var død? spørger et andet barn i et af programmerne; en pige, der blev mobbet så meget, at hun som 11-årig måtte gå ud af skolen.

Sendetidspunkter

Programserien har premiere på DR2 6. november kl. 18.20. Serien har faste sendetidspunkter mandage og tirsdage kl. 18.20 i ugerne 45-48.

Mere om kampagnen

Som en del af DRs bidrag til kampagnen har man også lanceret sitet www.dr.dk/mobning.

Skolebestyrelserne er desuden blevet indbudt til gratis inspirationsmøder over hele landet, og via det elektroniske værktøj www.skolelisten.dk får skolerne hvert år mulighed for at synliggøre deres indsats for at reducere mobningen

Attention Mobning bliver til i samarbejde med bl.a. Skole & Samfund, Børnerådet, Børns Vilkår samt Det Kriminalpræventive Råd og støttes af Undervisningsministeriet og Trygfonden


Kilde: DCUM

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam