Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Se slud og sne på radaren

Radarbillederne på dmi.dk er den 8. november blevet ændret. Nu kan du se de forskellige nedbørtyper på billeder der opdateres hver halve time.

Se slud og sne på radaren

Radarbillederne på dmi.dk er i dag den 8. november blevet ændret. Nu kan du se de forskellige nedbørtyper på vores halvtime-billeder.

Tiden nærmer sig, hvor slud og sne bliver almindelige i vejret og vejrudsigterne. Dermed er det blevet tid til at indfri det løfte, som vi gav, da vi omlagde præsentationen af radarbillederne i august.

"Vores halvtime-billeder henter nu oplysninger fra vejrmodellen HIRLAM, der beregner nedbørtypen over Danmark med en opløsning på 5*5 kilometer," fortæller Jacob Brock fra Vejrtjenestens Udviklingsafdeling.




Forskellige typer nedbør på radarbillederne.

Det nye halvtime-billede fra radaren med forskellige nedbørtyper.

"Vi kunne godt basere nedbørtypen på informationer fra radaren og andre vejrparametre, men det ville ikke give det rigtige billede for os ved jordoverfladen. Radaren kigger nemlig skråt opad, for ikke at se landskab og bebyggelse og oppe i højden er nedbøren ofte sne og slud på denne årstid. Imidlertid smelter nedbør, der oprindelig var sne og slud ofte på vejen ned mod jorden, og her kommer vejrmodellen så ind. Den beregner nemlig, om luften, nedbøren passerer, er varm nok til at smelte nedbøren, og dermed får vi et mere korrekt billede af nedbøren ved jordoverfladen," supplerer Knud Christensen ligeledes fra udviklingsafdelingen.

Radarpræsentationen består altså nu af en animation af den seneste times radarbilleder, hvor intensiteten af nedbør er angivet. Herunder er så det nye halvtimebillede, hvor du kan se, om der er regn, slud eller sne på vej mod dig.

http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/radar.htm


Kilde: DMI

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam