|
Forestillingen opføres af Pin Pon Dukketeater, som mange kender for deres fantastiske dukker.
Juleforestillingen spilles mandag d. 20. november og tirsdag d. 21. november begge dage kl. 10.00 og kl. 11.15 samt onsdag d. 22. november kl. 10.00. Forestillingen varer ca. 40 minutter.
Som forårsforestilling er valgt »Alfons Åberg« med børneteateret Comedievognen. En charmerende forestilling, der er skabt over Gunilla Bergströms bøger om Alfons Åberg og hans far. »Selvfølgelig er der ikke spøgelser til«, siger Alfons. Det er han sikker på. Og heller ingen uhyrer eller mystiske marsmænd. Selvfølgelig ikke! Kun i fjernsynet og på film og i eventyrbøgerne. Men somme tider glemmer Alfons det...! Alfons Åberg opføres mandag d. 26. februar 2007 kl. 10.00 og kl. 11.30 samt tirsdag d. 27. februar kl.10.00.
Begge forestillinger spilles i Kulturhuset Pavillonen, hvor der også kan købes billetter. Ved valg af 1 forestilling er billetprisen 40 kr. pr. barn, og ved valg af 2 forestillinger er prisen 60 kr. pr. barn. Prisen for søskendepar er 60 kr. ved valg af 1 forestilling og 100 kr. ved valg af 2 forestillinger.
Forældre skal være opmærksomme på, at tilmeldingen til Grenaa Børneteater sker gennem børnehaven, hvis barnet går i en af disse daginstitutioner:
Gymnasievejens Børnehave, Glentereden, Børnehaven Regnbuen, Skovbørnehaven, Børneinstitutionen Vores Hus, Ålsø Børnehave og Børnehaven Landsbyen. |