Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

DHF-basar på Søndre Skole i Grenaa

Så har Dansk Handicap Forbund fået afviklet den årlige DHF-basar. Det foregik sædvanen tro på Søndre Skole på Åboulevarden i Grenaa.

DHF-basar på Søndre Skole i Grenaa

Så har Dansk Handicap Forbund fået afviklet den årlige DHF-basar. Det foregik sædvanen tro på Søndre Skole på Åboulevarden i Grenaa.

Det skete i forrige weekend d. 4. og 5. november. I år blev basaren åbnet af det socialdemokratiske folketingsmedlem, Jan Petersen, der som bekendt lige har annonceret, at han har valgt ikke at stille sig til rådighed som lokal folketingskandidat længere. Hensynet til familien vejer tungere efter 16 år på tinge - 18 år når indeværende periode udløber. Jan Petersen åbnede basaren lørdag den 4. november kl. 14.00.

Det er Dansk Handicap Forbunds lokalafdeling, der står bag den årlige basar på Søndre Skole, og herfra opfordrede man hele familien til at kigge forbi til et par fornøjelige eftermiddagstimer denne weekend. En invitation som mange da også valgte at benytte sig af. Der var traditionen tro en masse aktiviteter for hele familien: Håndarbejdstombola, fiskedam for børnene med gevinst hver gang, Lykkehjul (med ekstra flotte gevinster fra byens erhvervsdrivende i år), overdådige kaffeborde med kaffe/thé, lagkage, kringle og boller, samaritterstand og salg af pølser og sodavand. Overskuddet fra basaren går ubeskåret til lokalafdelingen i Dansk Handicap Forbund - herunder DHF Grenaas forskellige aktiviteter.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam