|
På det faglige område giver ES Smede- og Maskinservice ApS god mulighed for at afprøve mange opgaver indenfor mange forskellige arbejdsområder.
Virksomheden og kollegaerne viser tillid og giver ansvar og er lydhøre overfor nye forslag, der vedrører arbejdet. Et konkret ønske om at blive udlejet for et halvt år til en virksomhed, der konstruerer og producerer pakkemaskiner til fødevareindustrien, blev således imødekommet.
På det sociale område, er der et godt fællesskab, der er præget af en god og munter tone mester, svende og lærlinge imellem.
Alt i alt gør ES Smede- og Maskinservice ApS sig fortjent til at blive Årets Læreplads 2006.
ES Smede- og Maskinservice ApS, Veggerslevvej 11, Voldby, 8500 Grenaa, ejes af smedemester Olaf Wulff. |