|
Det ældste og største julemarked på Djursland. Gennem mere end 13 år har folk fra by og land søgt til Gl. Estrup og Dansk Landbrugsmuseum for at opleve den dejlige stemning og få den rette start på julen. Som sædvanlig bliver markedet afholdt den første weekend i Advent, den 2. og 3. december.
På Landbrugsmuseet er der et sandt overflødighedshorn af tilbud i salgsboderne, der er arbejdende håndværksstande samt musikalsk underholdning. Kendetegnende for julemarkedet på Dansk Landbrugsmuseum er anvendelsen af gode, naturlige materialer og råvarer. Ud over, at man kan købe mange forskellige kvalitetsprodukter, er der mulighed for også at følge arbejdsprocesserne i de gamle håndværk.
I den gamle smedje har Gl. Estrup Smedelaug tændt op i essen og man kan fÃ¥ en dejlig oplevelse i de smukke omgivelser i kusken Torkild Nielsens hestevogn. I caféen serveres der gløgg og æbleskiver, og i ”Den Gamle Stald” kræses der om det store kolde Julebord. Madexpressen fra AllingÃ¥bro sørger for at alle kan fÃ¥ deres behov dækket.
På Julemarkedet er der alle tiders mulighed for at finde årets julegaver og Gl. Estrup lægger smukke historiske rammer til samt en hyggelig julestemning. Entréen er kr. 45 for voksne og børn under 18 år har gratis adgang. Der er åbent begge dage i weekenden den 2. og 3. december kl. 10-16.30. NYHED
Gl. Estrup øl, brygget af Raasted Bryghus i samarbejde med Landbrugsmuseet, er et eksklusivt bryg på bare 1200 flasker. Gl. Estrup øllen er blevet tildelt 4 ølkrus af Ekstra Bladets ølsmagsningsekspert. Landbrugsmuseet har sat sig på et pænt parti af brygget, der kan købes i Bryggerlaugets arbejdsstand.
Ã…rskriftet for Dansk Landbrugsmuseum ligger klar til afhentning af medlemmer af Venneforeningen og Gl. Estrup Smedelaug samt er til salg for alle andre. |