|
På 10. Klasse Center Djursland, hvor Grenaa, Ebeltoft og Nørre Djurs kommuner samler sine elever, er søgningen steget de sidste seks år i træk. I 2000 var der 100 elever - i dag er der 175 tiendeklasses-elever.
Det skyldes et stort udbud af liniefag, obligatorisk brobygning og samarbejde med en række lokale ungdomsuddannelser, siger skoleleder Lissi Pedersen til DR Østjylland.
- De unge får vished om hvad de skal vælge efterfølgende og samtitidg er valgmulighederne med til at give dem mere gejst og motivation, siger hun. Forberedelse til videre uddannelse
Selvom eleverne også kommer til at besøge og arbejde sammen med en række af de videregående uddannelsesinstitutioner som ligger i lokalområdet, så skal mange af dem flytte for at læse videre.
Og det er skolens fineste opgave at forberede dem på.
- Det er ikke vigtigt, at elevstigningen fortsætter, men at dem vi har får de bedste rammer for at blive gjort klar til en ungdomsuddannelse, siger Lissi Pedersen.
Kun et lille fåtal af eleverne på 10. Klasse Center Djursland vælger ikke at læse videre.
Skolens hjemmeside: www.10kcd.dk |