|
Det fremgår af en ny bog, hvortil man var nødt til at besøge næsten 300 skoler, før det lykkedes at finde otte udeanlæg, der kunne præsenteres for deres gode kvaliteter.
"Nedslidte, forsømte udearealer har negativ indflydelse på skolebørnenes hverdag og sundhed. Man ved for eksempel, at mobning oftest sker i frikvartererne på udearealer, der er åbne og uden attraktioner. Når udearealerne ikke er attraktive, går mange børn ikke ud i det fri i pauserne mellem timerne, og dermed får de ikke lys, luft og motion eller mulighed for at udvikle deres sociale liv gennem leg", siger kultursociolog Benny Schytte, den ene af forfatterne til bogen.
"Man kan desuden undre sig over, hvor få skoler der bruger udearealerne i undervisningen. De ønsker, der fra flere sider er om at styrke de naturfaglige fag i folkeskolen, kunne realiseres ved i langt højere grad at skabe nogle spændende udendørs læringsmiljøer i form af f.eks. væksthuse, vejrstationer og udeværksteder". | 
Vittenbergskolen ved Ribe er et godt eksempel på gode, udfordrende udetilbud til skolebørnene. Gode udeanlæg behøver ikke at koste en bondegård. (Fotos: Benny Schytte). |
|
Et godt udeanlæg er karakteriseret ved, at der er en god variation af lege- og opholdsmuligheder for alle aldersgrupper og for begge køn, og til både stille og mere vilde aktiviteter, så legen kan foregå uden konflikter. Der skal desuden være mulighed for at bruge arealerne i undervisningen til mere end idræt, og skoleanlægget skal være til rådighed for lokalsamfundet efter skoletid. Endelig skal der være en vedligeholdelsesindsats, der sikrer, at anlægget ikke slides ned, selv om det bliver brugt meget. SFO'erne er en løftestang til at forbedre udearealerne
Skolernes fritidsordninger (SFO'er) er et lyspunkt i relation til udeanlæggene. For det er oftest på SFO-arealerne at der er sket egentlige ændringer i anlæggene. Vittenbergskolen i Ribe er et eksempel på et godt, indholdsrigt SFO-areal i form af et nyudviklet grønt område, hvor børnene bl.a. kan bygge huler, gemme sig, snitte i træ og lave mad over bål. Desuden fungerer området som udendørs faglokale for bl.a. de naturfaglige fag og tværfaglige projekter.
Også andre af de præsenterede eksempler viser, at skoler, der har en målsætning om at gøre skolerne mere grønne og bæredygtige, udnytter udearealerne mere aktivt.
På den gamle byskole Skolen ved Bülowsvej på det tætbebyggede Frederiksberg har man i 1994 anlagt en ny, meget vellykket skolegård i tilknytning til nye skolebygninger. Gården indeholder to store multibaner med henholdsvis asfalt og kunstgræs, et legeområde med et stort klatrenet, legedyr på sandunderlag og et større fliseområde med bænke, træer og store kampesten op mod en mur. Desuden er der beplantede bakker, der især bruges af de mindre børn. Skolegården er så populær, at de større børn fra den gamle skolegård også kommer i frikvartererne, uden det giver anledning til konflikter. Uden for skoletid, i weekender, skoleferier og om aftenen, bruges skoleanlægget desuden af nærområdets børn og unge, børnehaver og børnefamilier.
"Selv om det var svært at finde de gode eksempler, er der heldigvis en tendens til, at interessen for skolernes udearealer vokser. Vi håber at de otte, meget forskellige, gode anlæg kan være inspiration for skolerne til at komme i gang", siger landskabsarkitekt Karen Attwell, den anden af bogens forfattere.
Hun understreger, at det er de enkelte skolers forståelse for og vilje til at berige skolebørnenes leg og læring i dagligdagen, der spiller den helt afgørende rolle for, hvor gode udearealerne er.
"Hvis viljen er der, bliver der også fundet de nødvendige resurser til formålet", siger hun.
Læs mere om bogen 'Folkeskolens udeanlæg. Otte eksempler' |
05/05 2023
