|
Foreningen DMF for Studerende arbejder med alt, hvad der rører sig inden for marketing, kommunikation og reklame. Målet for foreningen er at få sat pensum i perspektiv og skabe kontakt til erhvervslivet for engagerede studerende. Derfor tilbyder foreningen blandt andet abonnement på avisen Markedsføring, fagbøger til studenterpris, virksomhedsbesøg og arrangementer med interessante foredragsholdere til sine medstuderende på Handelshøjskolen, Journalisthøjskolen og Medievidenskab.
I dette semester tilbyder DMF for Studerende et foredrag om coaching og rekruttering af morgendagens ledere, et foredrag om aviskrigen med Kim Minke, rektor for Journalisthøjskolen, og Per Westergård, chefredaktør på Århus Stiftstidende, og et virksomhedsbesøg hos et af byens hotte reklamebureauer mm. Arrangementerne bliver oftest afholdt på Handelshøjskolen i Århus, men med aftalen med Djurslands Bank er der nu skabt en mulighed for at afholde nogle arrangementer i bankens eget lokale i filialen på Kannikegade i Århus.
Hos Djurslands Bank er man glade for samarbejdet med de kreative kommunikations- og marketing studerende.
– Det er helt nyt for os at samarbejde med studerende med hensyn til sponsorater. Normalt støtter vi lokale aktiviteter som Kattegatcenteret, sports - og kulturarrangementer. Vi ser samarbejdet som en win-win situation, fordi vi ved at støtte DMF for Studerende, giver muligheder for at studerende kan fÃ¥ perspektiveret deres studier, og samtidig fÃ¥r vi mulighed for at skabe kontakt til en interessant mÃ¥lgruppe. Vi ser frem til samarbejdet, udtaler marketingkoordinator Louise Ringsted fra Djurslands Bank. |