Enige modeller
Dynamiske sæsonprognoser bygger på modeller, som beskriver atmosfærens, oceanernes og landjordens fysiske processer og strømninger. De ligner altså modellen bag den daglige vejrudsigt. Man benytter observerede startbetingelser og regner så på den fremtidige udvikling. I den dynamiske sæsonprognose spiller oceanet dog en meget større rolle end i den daglige vejrudsigt.
Der er en betydelig usikkerhed forbundet med sæsonprognoser, men for den kommende vinter skulle den være forholdsvis sikker.
"Vi ved, at sæsonprognoserne rammer bedre om vinteren og om foråret end de gør om sommeren og om efteråret. Samtidig er vores statistiske prognose enig med den dynamiske. Begge viser en øget sandsynlighed for, at vinteren bliver mild", siger Bo Christiansen.
Statistiske sæsonprognoser bygger på mange års observationer af vejrets opførsel og samspillet med havet. Det er f.eks. muligt at finde en statistisk sammenhæng mellem temperaturen i Danmark og hvordan fordelingen af temperaturer var i Atlanterhavet nogle måneder tidligere. Varmt hav og positiv NAO
Den milde vinter skyldes en let forøget NordAtlantisk Oscillation eller NAO. Det betyder, at vinden relativt ofte vil komme fra vest og bringe den milde og våde havluft ind over Skandinavien. Modsat den dominerende situation i sidste del af vinteren 2005-2006.
NAO er et udtryk for forskellen i lufttryk mellem Island og Azorerne/Portugal, der er medbestemmende for styrken af vestenvindene over Atlanterhavet og Nordvesteuropa.
Samtidig er havet sydvest for Danmark stadig meget varmt for årstiden. Visse steder op til 3° over det normale. Det giver varm luft med masser af fugtighed.
"Så selvom vinteren bliver mild er der umiddelbart gode chancer for sne. Særligt hvis vi får et kuldeudbrud fra nord", slutter Bo Christiansen.
| 
05/05 2023
