|
Så jeg måtte bare tage hjem og gå tidligt i seng, så jeg var frisk til lektionen. De sidste par dage havde jeg godt set, at bilens tank snart var tom, men jeg troede, at en lampe ville lyse, når det var tid til at fylde den op. På vej hjem fra skolen den aften kunne jeg godt mærke, at bilen brokkede sig lidt, men jeg tænkte ikke lige over, at det jo nok var fordi den skulle fyldes op - netop fordi jeg er vant til en advarselslampe. Jeg tænkte, at jeg nok bare kunne fylde den op om morgenen. Løb tør for benzin midt i et vejkryds
Men da jeg var kommet op i lejligheden, besluttede jeg mig alligevel for sammen med Inger (min kæreste) at begive os ud efter en tankstation, der ligger ret tæt på vores lejlighed. Jeg havde alligevel ikke nerver til at vente. Vi kørte lige så stille for at spare på den dråbe, der var tilbage i tanken. Det gik fint - indtil vi nåede et travlt kryds med mange biler. Midt i krydset gik motoren ud, og der sad vi så! Midt i et kryds i Chicago, hen ad midnatstid en søndag nat! Efter flere forsøg på at skubbe bilen væk fra vejen måtte vi give op. Krydset lå på en bakke, og det eneste sted, vi kunne parkere, var oppe for enden af bakken. Som den gentleman jeg er, bad jeg Inger blive i bilen, mens jeg ville gå ud efter benzin til fods. Tankstationen lå ikke så langt derfra, så jeg begyndte at løbe derhen. Da jeg ankom, var den selvfølgelig lukket. Vi havde ingen reservedunk, så der var ikke andet at gøre end at begynde at rode i skraldespandene efter noget at transportere benzinen i. Mens jeg stod med enden i vejret og hovedet begravet, kom der selvfølgelig en politibil, og en cop, der kunne have været hovedperson i Hill Street, spurgte »hvad jeg tror jeg laver« - krydret med et kendt amerikansk f...-ord. Lettere nervøst fik jeg fremstammet, at jeg var løbet tør og var ude efter noget benzin. Han bad mig skynde mig at sætte mig ind i bilen, og vi kørte væk i fuld fart og med blink på taget! Han forklarede surt, at det er meget farligt som hvid mand at bevæge sig rundt alene i dette område midt om natten! Så han kørte mig tilbage til bilen, bestilte en kranvogn og tog af sted. Kranvognen kom og kørte os alle tre, Inger, bilen og mig, hen til en tankstation, der ikke var lukket, og der fik vi lov at betale for hele gildet. Vi tankede og tog hjem. Så meget for at komme tidligt i seng. Trick or treat
For nylig var det Halloween, og det er noget, amerikanerne elsker. Selv voksne mennesker klæder sig ud på arbejdet. Ved aftenstid tog Inger og jeg ud for at se det, man ser i film: børn, der går fra dør til dør og råber »trick or treat«. Løst oversat betyder det noget i retning af »slik eller ballade!« Mange huse er stadset ud med gravsten, spindelvæv, skeletter, græskar-hoveder og andet »uhyggeligt«, så de små børn bliver bange, når de nærmer sig.
Halloween var oprindelig en fest, keltiske folkeslag i især Wales og Irland holdt for at ofre til guderne og beskytte sig mod onde Ã¥nder. Da den katolske kirke efterhÃ¥nden vandt indpas, besluttedes det at placere allehelgensdag den 1. november som en slags erstatning for den hedenske fest samhain. Den markerede, at sommeren var slut og at mørket - som symbol pÃ¥ døden - tog over. Man gik fra dør til dør og samlede mad ind til guderne, og derefter brændte man maden pÃ¥ et stort bÃ¥l. PÃ¥ den mÃ¥de fik guderne deres mad, ilden skræmte Ã¥nderne væk - og samtidig kunne kelterne holde varmen i den kolde nat. Det er let at se forbindelsen til den mÃ¥de, man i dag fejrer halloween, hvor børnene gÃ¥r og samler slik. Og da mange amerikanere nedstammer fra netop Wales og Irland, er det ogsÃ¥ let at se, hvorfor halloween netop er mest udbredt i USA. Allehelgensaften - selvfølgelig aftenen før allehelgensdag - hedder direkte oversat hallows evening – halloween. Enorm klang
Her på Northwestern University studerer 25 basunister, det er cirka 20 mere, end der studerer på konservatoriet i Århus eller København. Det er fantastisk at være blandt så mange talentfulde unge musikere, som er lige så nørdede som jeg selv. |
|
En aften var vi til koncert med Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks fra München - et af de fineste orkestre fra Europa. Det var fantastisk at høre et stort europæisk orkester i Chicago. Der er kæmpe forskel på Chicago Symphony Orchestra og Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks, og da jeg er blevet vant til at høre Chicago Symphony Orchestra på hjemmebane, Orchestra Hall, var det en stor oplevelse at høre et andet verdensorkester i samme sal. Det gjorde det nemmere at sammenligne de to fantastiske orkestre. En stor forskel er, at strygerne i Chicago Symphony Orchestra sidder næsten stille, når de spiller, mens de tyske strygere bevæger sig fuldstændig ens til musikken. Det giver en stor visuel effekt, og selv om man lytter med ørerne, lytter man på en måde også med øjnene. Det er faktisk mere min smag. Ham som spiller bas-basun i Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks er en af mine gode venner, som jeg har spillet med på mine turneer med Jeunesses Musicales World Orchestra (Verdensorkestret). Fantastisk at have et netværk med folk fra andre lande, som man så helt tilfældigt kan mødes med i Chicago.
Endnu engang vil jeg takke mine sponsorer og andre velgørere, jeg kunne ikke have været her uden Jer. I næste måned lader jeg høre fra mig igen.
PS: Hvis nogen vil sponsorere et af rejsebrevene, kontakt da venligst pressebureauet MorphMedia på red@morphmedia.dk |
05/05 2023
