Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

To unge fra Ebeltoft dømt for uprovokerede overfald

To unge mænd fra Ebeltoft er i en domsmandsret i Grenaa kendt skyldige i hver at have begået flere uprovokerede overfald, som fandt sted på en café i Ebeltoft og ved Mols-hallen.

To unge fra Ebeltoft dømt for uprovokerede overfald

Af Mogens Q. Sloth
To unge mænd fra Ebeltoft er i en domsmandsret i Grenaa kendt skyldige i hver at have begået flere uprovokerede overfald, som fandt sted på en café i Ebeltoft og ved Mols-hallen.

En 20-årig mand idømtes tre måneders fængsel for to tilfælde af vold. Han var to gange tidligere dømt for vold, hvor han havde fået en betinget straf og en bøde, men denne gang slap rettens tålmodighed op. Han må ind at sidde.

En 22-årig mand slap meget heldigt med 60 dages betinget fængsel - ligeledes for to tilfælde af vold. Han skal ikke ind at sidde, hvis han inden for seks måneder udfører samfundstjeneste i 60 timer, og i et år skal han under tilsyn af Kriminalforsorgen.

At den 22-årige helt undtagelsesvis slap med en betinget dom for overfald skyldes, at han ikke er tidligere straffet, og at det efter rettens mening var en forholdsvis begrænset vold, han havde udøvet.

Både slået og truet

Den første voldssag, der også indeholdt trusler, fandt sted på Café Bageriet på Bryggerivej i Ebeltoft natten til søndag den 2. juli. Her blev den 22-årige dømt for at have tildelt en anden gæst to slag i ansigtet samt for trusler ved at have udtalt til den overfaldne, »at dette ikke skulle meldes til politiet«, og »at han godt vidste, hvor han boede«.

Den 22-årige kunne ikke rigtig huske, hvad der var sket, men fortalte, at han tidligere havde haft kontroverser med den pågældende gæst, som han havde været i værtshusslagsmål med. Tiltalte sagde, at han følte sig provokeret af den anden gæst, som kiggede underligt på ham.

Som vidne forklarede den overfaldne, at det var tydeligt, at den tiltalte 22-årige kun var ude på ballade.

– Tiltalte sagde, at det ikke skulle genere ham at tage 35 Ã¥r pÃ¥ grund af mig, sagde vidnet, som blev slÃ¥et to-tre gange med knytnæve i ansigtet, og herefter gik til politiet.

Sparket i ansigtet

Den anden voldssag foregik en uge efter, natten til søndag den 9. juli, på festpladsen ved Mols-hallen i Knebel.

Ved 02.30-tiden kom den 22-årige og den 20-årige fra Ebeltoft til festpladsen, hvor de mødte en gruppe unge fra egnen. Hele balladen startede ved, at de to tiltalte råbte til en ung mand fra gruppen, at »hvis han var deres hund, skulle han klippes«.

Der opstod voldsom tumult, hvorunder retten fandt det bevist, at den 22-Ã¥rige havde givet en ung mand fra den anden gruppe en lussing.

Den 20-årige dømtes for at have tildelt en anden ung mand fra gruppen flere knytnæveslag og spark i ansigtet og på kroppen, så han fik flere hævelser, blodudtrækninger og sår, men ingen brud. 300 kr. blev erstatningen fastsat til. Den 22-årige frikendtes i dette forhold, da ingen havde set ham slå. Den 20-årige dømtes også for at have givet en tredje ung mand fra gruppen en lussing og rykket ham i håret.

Lev stærkt - dø ung

Begge de tiltalte nægtede vold, men efter at have hørt detaljerede og næsten overensstemmende vidneforklaringer fra fire unge mænd i den anden gruppe fandt retten det godtgjort, at de var skyldige. Vidnerne understregede, at de ikke var ude på at slås.

Den 20-årige var meget beruset under episoden og »gik kold« bagefter. Han væltede om i en grøft, og da ingen kunne vække ham, blev han kørt på sygehuset. Det fremgik af sagen, at den 20-årige har en tatovering på overarmen, hvor der står: »Live strong - die young« (Lev stærkt - dø ung).

Det tog domsmandsretten i Grenaa en hel dag at behandle voldssagen.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam