|
Kommunalreformen og den forestående kommunesammenlægning betyder, at Ebeltoft Kommune efter 705 år - først som købstad fra 1301 til 1970 og derefter som selvstændig kommune - ikke længere eksisterer efter den 1. januar 2007.
Ebeltoft Byråd ønsker derfor, at der bliver sagt »farvel« til kommunen på behørig vis, og inviterer derfor borgerne til at deltage i et stort arrangement i Ebeltoft Idrætscenter lørdag den 30. december i tidsrummet fra kl. 13.00 til 18.00, hvor begge haller vil blive inddraget i arrangementet.
Ved dette arrangement vil der være forskellige underholdningsindslag fra nogle af de kor og musikgrupper, som Ebeltoft Kommune er så rig på. Et særligt indslag vil være et causeri, hvor den mangeårige redaktør ved Århus Stiftstidende, Knud Chr. Jensen, og kommunaldirektør Bent Christiansen i et tilbageblik på de sidste 36 år vil indvie tilhørerne i muntre oplevelser fra deres møde med skiftende byrådsmedlemmer og andre offentlige personer. Årets initiativpris
Det centrale programpunkt vil være uddelingen af »Årets By Initiativprisen«. Arrangementet træder således i stedet for det sædvanlige, lukkede arrangement på Rådhuset i Ebeltoft nytårsaftensdag, hvor prisuddelingen normalt har fundet sted.
Økonomiudvalget, der sammen med sidste års prismodtager, udgør dommerkomitéen, har netop annonceret efter indstillinger fra borgerne om hvem, de synes, der bør have denne pris i år.
I erkendelsen af, at det er sidste gang, at denne pris uddeles i regi af Ebeltoft Kommune, har Økonomiudvalget tilkendegivet, at man vil lægge særlig vægt på, at prismodtageren har haft særlig betydning for Ebeltoft Kommune som lokalsamfund i de seneste 36 år, - det være sig en person, en forening, en organisation eller lignende.
Det er Økonomiudvalgets håb, at der i år vil komme rigtig mange indstillinger.
Kommunen er naturligvis også været ved traktementer i dagens løb. Dagen indledes med kaffe og kransekage. Midt på eftermiddagen bliver der en pause, hvor der serveres øl/vand og varme pølser med brød. Og dagen sluttes af med et glas champagne, hvormed man siger »tak for i dag« og ønsker hinanden godt nytår. Nødvendigt at rekvirere billetter
Der er max. plads til 800 deltagere, hvorfor det er nødvendigt at rekvirere billetter på forhånd. Det kan ske ved personlig afhentning i Ebeltoft Idrætscenter eller ved henvendelse til Borgmesterkontoret, hvorfra de vil blive tilsendt efter rekvireringen. For god ordens skyld bemærkes, at foreninger, institutioner og lignende max. kan rekvirere 10 billetter og enkeltpersoner max. 4 billetter.
– Det forhold, at arrangementet markerer afslutningen pÃ¥ Ebeltofts 705-Ã¥rige status som selvstændig kommune, gør arrangementet til en historisk begivenhed, og ByrÃ¥det hÃ¥ber derfor ogsÃ¥, at rigtig mange borgere vil være med til at markere dagen og gøre arrangementet festligt, udtaler borgmester Jørgen Brøgger. |