|
Fjellerup Kirke er en af landets mest benyttede landsbykirker. Her holder både en sognemenighed og en valgmenighed gudstjeneste. På årsplan bliver det til over 80 gudstjenester samlet set, hvilket er på niveau med mange bykirker. Det høje gudstjenestetal stiller nogle udfordringer til kirkebetjeningen.
Graver og kirketjener Pernille Munk fortæller:
– PÃ¥ grund af det store antal gudstjenester, er jeg stort set altid pÃ¥ arbejde om søndagen. Det er usædvanligt i et sogn, som mÃ¥ dele sin præst med nabosognet. Modsat sikrer de mange gudstjenester, at stillingen som graver og kirketjener er en fuldtidsstilling. Personligt synes jeg ogsÃ¥, det er sjovere at arbejde et sted, hvor der kommer folk i kirken frem for et sted, hvor der ikke kommer sÃ¥ mange, siger hun. Særpræget problem
De mange alterdeltagere i Fjellerup har også giver graveren et særpræget problem:
– Alterbrødsbageriet, som er eneleverandør af de særlige oblater, der benyttes ved altergangen, har investeret i en ny, elektronisk bageovn. Men pga. driftsproblemer med ovnen har menighedernes indkøb af alterbrød i perioder været rationeret. I den situation kan det være vanskeligt at argumentere for et stort forbrug af alterbrød i en lille landsbykirke som Fjellerup. Derfor har vi periodevis mÃ¥ttet bruge svenske alterbrød, forklarer Pernille Munk.
Selv om gudstjenestedeltagelsen generelt er høj i Fjellerup Kirke, er der også forskelle fra gudstjeneste til gudstjeneste. På et spørgsmål om, hvilke sognegudstjenester, der er favorit-gudstjenester målt på deltagerantal, svarer sognepræst Elisabeth Rokkjær Hammer:
– Dem er der mange af i Ã¥rets løb. Det begynder 1. søndag i advent og fortsætter med de ni læsninger, juleaften, fastelavns søndag, pÃ¥skedag, konfirmationen, pinsedag, høstgudstjenesten i oktober og alle helgen første søndag i november. Derudover er gudstjenesten, hvor konfirmanderne medvirker, ogsÃ¥ velbesøgt, og i sommerperioden er menigheden præget af de flittige kirkegængere blandt turister i sommerhuse og pÃ¥ campingpladser, fortæller hun. Valgmenigheden
I Fjellerup Valgmenighed er der også forskelle fra gudstjeneste til gudstjeneste.
– Det er et særligt vilkÃ¥r for Fjellerup Valgmenighed, at gudstjenestedeltagelsen er højest uden for højtiderne og lavest ved højtiderne. Det skyldes, at eleverne fra Djurslands Efterskole deltager i vores gudstjenester, nÃ¥r de er pÃ¥ skolen, mens de rejser hjem til deres familier i f.eks. jule- og pÃ¥skeferien, forklarer valgmenighedspræst Robert Bladt
Selv om der er mange deltagere ved gudstjenesten er det ikke ensbetydende med, at der er mange nadvergæster. Om det siger sognepræst Elisabeth Rokkjær Hammer:
– En del gudstjenestedeltagere finder det givende at være med til gudstjenesten uden at deltage i nadveren. Og endelig er der en del gudstjenester, hvor vi slet ikke fejrer nadver. Morgengudstjenesten kl. 9.00 er uden nadver. Det samme gælder gudstjenesterne juleaften og vores Ã¥rlige musikgudstjeneste med de ni læsninger i adventstiden, beretter hun.
Valgmenighedspræst Robert Bladt supplerer:
– Fjellerup Valgmenigheds gudstjenester besøges af mange forskellige mennesker. Generelt har vi dog det til fælles, at vi anser nadveren for at være en vigtig del af livet med Gud. Derfor gør vi meget ud af nadveren. Der bliver jævnligt undervist om nadverens betydning for vores liv med Gud. Nadveren begynder med en indbydelse til at komme og deltage i den, og under nadveren synger vi forskellige smÃ¥ sange for at understrege, at nadveren er et personligt møde med den levende Jesus. Nadveren giver kraft til det Ã¥ndelige liv, siger han. OgsÃ¥ andre tilbud
De to menigheder i Fjellerup har også andre tilbud end den ugentlige gudstjeneste. Sognemenigheden har bl.a. bibelmaraton, sogneaftner, sorggruppe og minikonfirmander (3.-4. klasse)
Fjellerup Valgmenighed er primus motor bag Fjellerup Børneklub (3-6 år), Børnekirken i Fjellerup (7-9 år) og Ungdomsklubben (10-14 år). De voksne mødes i bibelgrupper i private hjem eller til undervisende møder i Fjellerup Missionshus. Syv gange om året indbydes til ældresamvær, og så er der de forskellige fester: Efterårsfesten i oktober, juletræsfesten mellem jul og nytår og rundstykkefesten i foråret. Ved disse anledninger er alle aldre med.
Den 3. december begyndte et nyt kirkeår, og dermed står en af kirkens »højsæsoner«, julen, for døren. Julen er et godt eksempel på, at der kommer flere i kirken end dem, der deltager i nadveren. Når børnehaven, legestuen og efterskolen samles for at indlede julen i kirken, holdes der slet ikke nadver. Og det gør man heller ikke juleaften. På et spørgsmål om, om Fjellerup Kirke er klar til at tage imod både gamle og nye gudstjenestedeltagere, svarer du to præsten uden tøven: »Ja!« | 
05/05 2023
