Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nørre Djurs Kommune giver afslag til anlæggelse af Motocrossbane på en ejendom ved Gjerrild

Hensynet til landskabet og naturen vejer tungest og efter 20 måneder anses sagen fra kommunens side nu som afsluttet

Nørre Djurs Kommune giver afslag til anlæggelse af Motocrossbane på en ejendom ved Gjerrild

Hensynet til landskabet og naturen vejer tungest og efter 20 måneder anses sagen fra kommunens side nu som afsluttet

Udvalget for Teknik og Miljø havde denne sag på dagsordenen den 7. december, omhandlende en ulovlig etableret motocrossbane i Gjerrild ogteknisk chef indstiller nu, at der indgives politianmeldelse om overtrædelse af planlovens § 35.

Danmarks Naturfredningsforening anmeldte i april måned 2005, at der var etableret en motocrossbane på et areal ved Troldhøjvej.

Teknisk Afdeling orienterer i brev af 21. april 2005 ejeren om anmeldelsen, og varsler samtidig påbud om at nedlægge motocrossbanen.

Den 25. april 2005 fremsender ejeren sine bemærkninger til anmeldelsen, og den 31. maj 2005 indsender brugeren af motocrossbanen sine bemærkninger til anmeldelsen.

Den 15. juni 2005 modtager Nørre Djurs Kommune en konkret ansøgning om anlæggelse af en fritidsbane på omhandlede areal.

Den 25. januar 2006 meddeler Teknisk Afdeling afslag til anlæggelse af fritidsbanen og varsler samtidig påbud om at retablere arealet udlagt til fritidsbane.

Afslaget er begrundet med, at fritidsbanen er anlagt inden for et område, der i Regionplan 2001 er udlagt som et område af særlig landskabelig interesse. Inden for et sådan område skal inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet, så vidt muligt undgås.

Fritidsbanen ligger meget åbent i landskabet, og den kan, især når der foregår aktiviteter på banen, ses over store afstande. Banen ligger derfor som et dominerende og forstyrrende element i det åbne landskab. Selv om der etableres læhegn rundt om arealet, vurderes det, at banen vil være synlig.

Fritidsanlæg af den ansøgte størrelse, bør placeres på baggrund af en nærmere planlægning, hvor der tages udgangspunkt i landskabs- og naturbeskyttelseshensyn.

I brev af 2. februar 2006 påklager ansøger afslaget til Naturklagenævnet, og den 29. juni 2006 stadfæster Naturklagenævnet Nørre Djurs Kommunes afslag af 21. januar 2006.

Den 31. august 2006 meddeler Teknisk Afdeling påbud om at retablere arealet udlagt som motocrossbane.

Den 2. oktober 2006 modtager Teknisk Afdeling og Borgmesteren ansøgers bemærkninger til påbudet. Ansøger mener, at sagen er fejlvurderet. Han agter ikke at efterkomme påbudet og han ønsker sagen genoptaget.

I brev af 30. oktober 2006 meddeler Borgmesteren ansøger, at alle forskrifter efter planloven er fulgt i forbindelse med behandling af ansøgning om anlæggelse af fritidsbanen.

Behandling af sagen ligger endvidere inden for de rammer for bemyndigelse, som Udvalget for Teknik og Miljø har overdraget til Teknisk Afdeling i ”Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser”, og Nørre Djurs Kommune agter ikke at genoptage sagen.


Kilde: Djurslands Netavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam