|
Lossefirmaet fik en bøde på 5.000 kr., mens de to fiskeskippere fra Gilleleje på 32 og 35 år hver skal betale en bøde på 2.500 kr.
Retten kendte firmaet skyldig i at have overtrådt en bekendtgørelse fra Fiskeriministeriet om visse vilkår for fiskeriet ved lørdag 3. september 2005 kl. ca. 06 på Grenaa Havn at have losset ca. 65 tons brisling, fanget af to fiskekuttere i Skagerrak, uden at have tilladelse hertil.
Direktøren for lossefirmaet nægtede sig skyldig. Han forklarede, at han til Fiskeriministeriets døgnvagt først havde anmeldt losning til kl. 04, men døgnvagten sendte en fax om, at de ikke måtte losse før kl. 06. Tiltalte havde fået et lossenummer, som han betragtede som en tilladelse, hvorfor de begyndte at losse.
I øvrigt mente direktøren, at de to fiskere burde gå helt fri, da de ikke havde skyggen af chance for at vide, at de skulle have gjort noget forkert.
– Den bekendtgørelse, vi er tiltalt efter, er pÃ¥ ca. 200 sider, og det er umuligt at kende alle reglerne for fiskeri. Der mÃ¥ godt losses, hvis fiskene er fra Østersøen, men ikke fra Kattegat og Skagerrak, og jeg vil gerne understrege, at hverken jeg eller fiskerne har fÃ¥et noget økonomisk udbytte af det her, sagde direktøren. Lossenummer er ingen tilladelse
Som vidne forklarede lederen af Fiskeridirektoratets afdeling i Randers, at det lossenummer, direktøren havde fået udleveret af døgnvagten, blot er et registreringsnummer. Det er ikke en godkendelse og betyder ikke, at man har kontrolleret, at aftalen er i orden. Samtidig understregede fiskerilederen, at lossekompagniet ikke havde en aftale om losning af industrifisk fra Skagerrak i weekender, men kunne have fået én, hvis man havde søgt om det. Der er fastsat bestemte tidspunkter for losning, da Fiskerikontrollen ikke kan være der hele døgnet.
Retten fandt det bevist, at lossefirmaet ikke havde den nødvendige tilladelse til losningen. Selv om direktøren havde den opfattelse, at lossenummeret også var en tilladelse, burde han have undersøgt, om dette var tilfældet. Ved ikke at have sikret sig dette blev kompagniet kendt skyldig efter anklagen. Uforstående fiskere
De to fiskeskippere var tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet ved den pågældende lørdag morgen hver at have losset deres kutter for godt 30 tons industrifisk, som var fanget i Skagerrak, til lossefirmaet. Losning på lørdage og søndage må kun finde sted i havne, hvor der er opnået aftale om losning på disse dage med Fiskeridirektoratet, og Grenaa-firmaet havde som nævnt ikke en sådan tilladelse.
Fiskerne nægtede sig også skyldig, idet de ikke anede, at det var noget ulovligt i det, de foretog sig. De drev parfiskeri efter brisling ved Skagen og havde ringet til direktøren i Grenaa, hvorefter de via denne fik et lossenummer fra Fiskeridirektoratet. Det var således direktøren, der havde formidlet det hele. Og det fremgik ikke af tilladelsen, at der var noget i vejen.
Retten bemærkede i sin dom, at det fremgår af de to fiskeres industritilladelse, at en losning som denne i Grenaa kun kan finde sted på lørdage i havne, hvor der er opnået aftale om dette med Fiskeridirektoratet. Og det var der ikke i den aktuelle sag. Retten mente, at de to fiskere burde have undersøgt, om Grenaa Havn havde den fornødne tilladelse.
Fiskerne fremførte, at de ikke kunne vide, at Grenaa-firmaet ikke måtte losse brislinger fra Skagerrak i weekender.
– Havde vi vidst, det var ulovligt, havde vi naturligvis ikke gjort det, sagde fiskerne. De bad om en mindre bøde eller en advarsel og pointerede, at de hver havde kostet dem ca. 1.000 kr. at rejse fra Gilleleje til Retten i Grenaa.
Men ukendskab til selv indviklede fiskeriregler er som bekendt ingen undskyldning for at undgå straf, og retten dømte efter politiets anklage. |