|
For erhvervspakker gælder dog ingen seneste indleveringsfrist, oplyser Post Danmark.
Post til modtagere i udlandet kan stadig nå frem inden jul til en række lande. Sidste frist kan tjekkes på www.postdanmark.dk eller på posthuset.
Hvert år er der mange julekort, som ikke kommer frem til modtagerne, fordi adresserne er forkerte eller mangelfulde. Post Danmark har ingen mulighed for at returnere kort med forkert adresse, så det er en god idé at sikre sig, at adressen er rigtig.
Breve til Julemanden adresseres »2412 Julemanden, Grønland«.
Den 23. og den 30. december er posthusene åbent som ordinært på lørdage. Den 24. og den 31. december er posthusene lukket.
Lørdag den 23. december og lørdag den 30. december er der ordinær brevomdeling, men ingen pakkeomdeling. Der er ingen omdeling den 24. december og den 31. december. Ellers er der ordinær omdeling på alle hverdage. |