Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Generationsskifte i Grenaa’s eneste møbelpolstrer-firma!

Til januar sker der et generationsskifte i Grenaas eneste møbelpolstrerforretning. Knud Busse overdrager da sit møbelpolstrerfirma i Østergade 29 til sønnen Kent Busse, der er 32 år, og som også er uddannet som møbelpolstrer.

Generationsskifte i Grenaa’s eneste møbelpolstrer-firma!

Af Mogens Q. Sloth
Til januar sker der et generationsskifte i Grenaas eneste møbelpolstrerforretning. Knud Busse overdrager da sit møbelpolstrerfirma i Østergade 29 til sønnen Kent Busse, der er 32 år, og som også er uddannet som møbelpolstrer.


– Jeg er netop fyldt 73 Ã¥r, sÃ¥ jeg synes, at tiden er inde til at stoppe og gÃ¥ pÃ¥ pension. Samtidig er jeg meget glad for, at min søn vil overtage firmaet, sÃ¥ det bliver i familien, siger Knud Busse.

Han har arbejdet som møbelpolstrer i 58 år, heraf de seneste 17 år som selvstændig, hvor han det meste af tiden har været alene i firmaet med hjælp fra hustruen Inger. De senere år har sønnen dog arbejdet med i værkstedet.


Møbelpolstrer Knud Busse er meget glad for, at sønnen Kent Busse vil overtage firmaet i Østergade i Grenaa. Kent Busse, der er 32 år, er uddannet som både tømrer og møbelpolstrer.

I 1948 kom Knud Busse som 15-årig i lære hos møbelpolstrer Allan Carlson, og i 1989 overtog han firmaet efter Allan Carlson. Siden 1948 har firmaet ligget i Østergade 29.

– Da jeg kom i lære i 1948, var der syv-otte møbelpolstrere/sadelmagere i Grenaa. I dag er der kun os. Det siger noget om udviklingen, siger den hyggelige og gemytlige nestor inden for branchen.

En opblomstring efter nedgangstider

Knud Busse glæder sig over, at der de seneste år har været et stigende antal arbejdsopgaver. Der er nok at se til hele tiden, og det er som om, at faget oplever en opblomstringsperiode, lige som så mange andre håndværk i disse tider.

Kent Busse fortæller, at uddannelsen til møbelpolstrer var ved at blive nedlagt omkring 1990, men det skete ikke, og nu bliver der hvert år uddannet 20-25 nye møbelpolstrere på Skive Tekniske Skole.

Møbelpolstrerfirmaet i Østergade glæder sig over en god og fast kundekreds - ikke blot i Grenaa, men fra store dele af Djursland. Det er hovedsagelig ompolstring af møbler, firmaet beskæftiger sig med, samt forskellige reparationsarbejder på møbler, bl.a. hynder.

Knud Busse er kendt som en dygtig håndværksmester med stor faglig kompetence. Det er det praktiske arbejde som møbelpolstrer, der altid har interesseret ham, mens han ikke er så meget for det administrative.

Ser arbejdet som en hobby

– Jeg har altid været glad for mit arbejde, som ogsÃ¥ har været min hobby. Men jeg har altid holdt job og fritid hver for sig, og aldrig taget noget arbejde med hjem til privaten i Enslev. Det nok derfor, jeg har undgÃ¥et stress, siger Knud Busse.

Helt slippe faget kan han næppe som pensionist. Vi gætter næppe forkert, hvis vi påstår, at han efter den 1. januar vil give en hånd med i værkstedet i Østergade.

Kent Busse oplyser, at firmaet efter hans overtagelse vil køre videre efter samme vilkår, som hans far har drevet det. Men i forbindelse med skiftet vil lokalerne blive »frisket op«.

Den nye mester i Østergade er oprindelig uddannet som tømrer i tømrerfirmaet Refskou Poulsen i Grenaa, men sprang i 1997 fra tømrerfaget og kom i lære hos sin far. Uddannelsen til møbelpolstrer tager normalt fire år, men da han i forvejen havde en tømreruddannelse, var han allerede i 2000 udlært som møbelpolstrer og har siden arbejdet i faderens firma.

Faderen Knud Busse kan dog ikke rigtig lide ordet udlært.

– Man bliver aldrig helt udlært i denne branche. Man lærer jo noget nyt hver dag - ogsÃ¥ i min alder, som han siger.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam