Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nissen i kirketårnet

Nisser regnes ganske vist for et hedensk overtrosfænomen, som ikke har noget at gøre inde i selve kirken, men at der findes nisser i kirketårnene, er en kendt sag.

Nissen i kirketårnet

Nisser regnes ganske vist for et hedensk overtrosfænomen, som ikke har noget at gøre inde i selve kirken, men at der findes nisser i kirketårnene, er en kendt sag.


Der træffes de i en hvilken som helst julefilm eller julehistorie.

Nisser har det med at gemme sig så snart der nærmer sig mennesker, men sådan er det ikke med den nisse, der nu har slået sig ned i Grenaa Kirkes klokkerum. Den viser sig nemlig fra kl. 12.00 og til kl. 20.00 når klokkespillet spiller, og det gør det hver fulde time den fra nu af og indtil jul.

Skal sandheden frem, er det Grenaas klokkenist Per Rasmus Møller, der står bag ideen, der har sit udspring fra automatiske klokkespil i vort sydlige naboland, Tyskland. Her er det ofte en figurgruppe, der vandrer ind og ud til klokketonerne. I Grenaa åbnes tårnlemmene automatisk, når klokkespillet spiller, og så kan man, hvis man står ved det gamle rådhus på Torvet og kigger op på tårnet være heldig at få øje på nissen, der titter frem inde bag lemmene oven over urskiverne. Fra kl. 16.00 er sceneriet belyst.

Derudover afvikler klokkenisten en række koncerter på klokkespillet i tiden op til jul. De foregår på udvalgte dage fra kl. 16.00 - 16.45. Kirken er åben og for dem, der gerne vil have varmen under juleindkøbene kan musikken også høres indendørs over højttaleranlæg.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam