|
Der blev uddelt 500,- kr. til Pindsvinets venner. Checken blev modtaget af en repræsentant for Pindsvinets venner i Mørke på Djursland.
Den store pengegave gik til Børnefonden. Elevrådet får nemlig et sponsorbarn i Burkina Faso - en pige på 8 år. Fonden betaler 180,- kr. om måneden til pigen.
Flaskefonden, FUG - Flasker Uden Grænser - er indstiftet af elevrådet på Grenaa Tekniske Skole i februar 2006. Ideen til fonden opstod, da nogle undrede sig over alle de pantflasker, der hver eftermiddag flød rundt på hele skolen. Hurtigt blev der indkøbt nogle flaskestandere, boret hul i låget, og stillet op på strategiske steder på skolen.
– Indsamlingen af flasker er gÃ¥et over al forventning. Vi samler for ca. 200,- kr. ind hver uge. Vi drukner i succes - og flasker, udtaler Daniel Westrup fra elevrÃ¥det.
Han er sammen med Mikkel Vinther ansvarlig for at tømme standerne og få omsat flaskerne til penge. Mikkel er helt enig:
– Eleverne er vældigt flinke til at komme flaskerne i standerne, bÃ¥de deres egne og andres, som de ser flyde rundt omkring. Rengøringen samler sÃ¥ de sidste ind og kommer dem i, siger han.
Og tirsdag i sidste uge skulle Mikkels og Daniels og alle andre elevers anstrengelser bære frugt med uddelingen af penge til pindsvin og til et sponsorbarn.
Daniel var den der foreslog Børnefonden:
– Jeg fik ideen, fordi det er meget mere personligt og vedkommende med et sponsorbarn end en generel gave til fx Røde Kors. Et sponsorbarn kan man følge, sende gaver til - ja hvem ved: MÃ¥ske vil hun en dag opkalde et af sine børn efter FUG? siger han.
Flaskefonden FUG vil blive ved med at betale til pigen i Burkina Faso, men satser på jævnligt at kunne uddele pengebeløb til velgørende formål, både til organisationer som Pindsvinets venner og andre. |