Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kino har DK-premiere på »Charlottes Tryllespind«

1. juledag - mandag den 25. december - har Grenaa Kino Danmarkspremiere på en ny amerikansk familiefilm: »Charlottes Tryllespind. Faktisk har Kino snigpremiere på filmen allerede juleaftensdag den 24. december kl. 11.00.

Kino har DK-premiere på »Charlottes Tryllespind«

1. juledag - mandag den 25. december - har Grenaa Kino Danmarkspremiere på en ny amerikansk familiefilm: »Charlottes Tryllespind. Faktisk har Kino snigpremiere på filmen allerede juleaftensdag den 24. december kl. 11.00.


På en lille hyggelig gård får en lille gris en helt særlig skæbne. Den bliver flasket op af den 12-årige Fie, der giver den navnet Wilbur. Efter forgæves at have prøvet at få Wilbur med i skole må Fie hver dag efterlade Wilbur i stalden, hvor han lærer de andre dyr at kende: De næbbede gæs, de lidt tungnemme får, de sladrende køer, den frække rotte, den store hest... og en lille, som regel foragtet, beboer - edderkoppen Charlotte.




Men Wilbur er en glad lille sjæl og ved ikke bedre, så han bliver Charlottes ven. Men nu ved Charlotte, hvad de andre dyr også ved; at små grise ikke lever, så længe at de når at se den første sne. Men Wilbur er hendes ven. Hun udtænker en plan for at redde ham og spinder sit tryllespind - ord for ord prøver hun at få menneskene til at forstå, at Wilbur er en ganske særlig gris!

E. B. Whites elskede børneeventyr om grisen Wilbur, edderkoppen Charlotte og alle de andre beboer på gården er blevet filmatiseret af Gary Winick med rigtige dyr i rollerne (stort set) og Dakota Fanning i rollen som Fie, der også vil redde sin gris. Nogle husker hende måske som Tom Cruises datter i »War Of The Worlds«.

Både dyr og mennesker har fået danske stemmer, bl.a. Stine Stengade som Charlotte, Katrine Krogshede som Fie, Oliver Berg som Wilbur og Preben Kristensen som rotten Gravesen.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam