Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Skærpet straf til 53-årig for sex med mindreårig

Det gav bagslag for en 53-årig mand fra Nørre Djurs Kommune, da han ankede en dom i en sædelighedssag til Vestre Landsret. Her blev hans straf nemlig skærpet med to måneder i forhold til dommen i Retten i Grenaa.

Skærpet straf til 53-årig for sex med mindreårig

Af Mogens Q. Sloth
Det gav bagslag for en 53-årig mand fra Nørre Djurs Kommune, da han ankede en dom i en sædelighedssag til Vestre Landsret. Her blev hans straf nemlig skærpet med to måneder i forhold til dommen i Retten i Grenaa.


I landsretten i Århus idømtes den 53-årige forleden seks måneders fængsel, mens han i en domsmandsret i Grenaa i foråret fik fire måneders fængsel. Den dømte havde anket dommen med krav om frifindelse, men det skulle han ikke have gjort. Blandt jurister, der beskæftiger sig med straffesager, er det almindelig kendt, at landsretten ser med meget strenge øjne på volds- og sædelighedssager, når ellers beviserne er i orden.

Lokkede plejebarn

Manden blev kendt skyldig i at have haft kønslig omgang med en pige under 15 år, som var hans plejebarn. Ifølge dommen havde han i efteråret 2005 lokket plejebarnet, der var sent udviklet, til at posere i frækt undertøj, hvorefter han befamlede hende og fik hende til at røre ved sin penis. Han nægtede sig skyldig, men både byretten og landsretten fandt anklagerne bevist.

Udover de seks måneders fængsel bestemte landsretten, at den dømte ikke må have med børn under 18 år at gøre de næste to år. Dommen kan ikke ankes til Højesteret.

Den 53-årige har tidligere været spejderleder inden for KFUM-spejderne, men sagen med pigen har ingen forbindelse med spejderarbejdet. Da politiet sigtede ham i sædelighedssagen, tog han selv konsekvensen af beskyldningerne og udmeldte sig af spejderkorpset i efteråret 2005. Han havde da været spejderleder i 15 år - siden 1990.

Generalsekretær i KFUM-Spejderne, Niels Johan Geil, oplyser, at man i korpset for nogle år siden havde checket den 53-åriges straffeattest i det centrale kriminalregister, ligesom man gør ved alle andre ledere. Men på dette tidspunkt var han hverken sigtet eller dømt i en sædelighedssag med børn.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam