Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Carl Bro A/S flytter ned på Grenaa Havn!

Det er ikke kun de kommunale forvaltninger, der stÃ¥r overfor flytning til nye omgivelser. Carl Bro’s lokalkontor pÃ¥ Djursland flytter efter 20 Ã¥r pÃ¥ adressen Storegade 1, i centrum af Grenaa til havneomrÃ¥det.

Carl Bro A/S flytter ned på Grenaa Havn!

Det er ikke kun de kommunale forvaltninger, der står overfor flytning til nye omgivelser. Carl Bro’s lokalkontor på Djursland flytter efter 20 år på adressen Storegade 1, i centrum af Grenaa til havneområdet.


Flytningen er et resultat af lokalkontorets deltagelsen i »Innovationsprojekt Djursland«, hvor projektet har haft overskriften: »Fremtidens lokalkontor i Carl Bro - New ways of working«.

– Som en del af en stor koncern ønsker Carl Bro at fastholde og udbygge det lokale netværk på Djursland. Vi ser området og aktiviteterne ved Grenaa Havn, som en del af drivkræfterne i den fremtidige udvikling på Djursland, og dette vil vi gerne understøtte med vores flytning af lokalkontoret til området, udtaler afdelingsleder Palle L. Mikkelsen fra Carl Bro, og han fortsætter:


Palle L. Mikkelsen (yderst til venstre) og Klaus Helweg fra Carl Bro A/S i Grenaa er klar til at flytte ned på Grenaa Havn, som det rådgivende ingeniørfirma ser som en vækstmagnet i de kommende år, hvilket borgmester Gert Schou kun kan give dem ret i.

– Med flytningen håber vi, at de nuværende og de fremtidige virksomheder, der placeres omkring Grenaa Havn, kan udvikle synergier ved øget samarbejde og netværk til glæde for virksomheder og lokalområdet. Vi har derfor valgt at flytte til kontorfællesskabet i Erhvervshuset Kattegat, Færgevej 2B, som ligger lige nord for Kattegatcentret ved Stena Lines passagerterminal på Grenaa Havn, siger Palle L. Mikkelsen.

Fremtidens lokalkontorer

Deltagelse i projektet »Innovation Djursland« - med Djurslands Erhvervsråd som tovholder - har medført, at Carl Bro’s lokalkontor på Djursland fremover vil vise vejen for fremtidens lokalkontorer andre steder i koncernen. Der bliver fokus på andre måder at arbejde på - som en del af et stort rådgivende ingeniørfirma med mange forskellige kompetencer og i tæt dialog med de lokale kunder.

– Tanker om fleksible arbejdspladser, hvor vi ind imellem sidder hos kunderne eller kunderne sidder hos os i forbindelse med løsningen af konkrete opgaver, skal afprøves lokalt, udtaler direktør for Carl Bro’s division for Miljø, Vand og Energi, Hans-Martin Friis Møller, der også er formand for Carl Bro’ innovationsråd. Dette råd har bevilget midler til lokalkontorets deltagelse i Innovation Djursland-projektet. På Djursland kan komplekse problemstillinger løses lokalt af Carl Bro. Projektstyringssystemet og IT-platformen sikrer, at opgaven løses optimalt med den lokale kontakt som ankermand m/k.

Carl Bro forventer, at et nyt virksomhedsmiljø på Grenaa Havn åbner muligheder for dannelse af kreative netværk og miljøer på tværs af faggrænser. Det er netop i sådanne dynamiske miljøer, at innovation og vækst kan opstå som følge af virksomhedernes forskellighed. Dette var netop også et af erhvervsmandens Lars Kolinds budskaber, da han for nyligt besøgte Grenaa. Etableringen af Havets Hus på samme stykke havnearel, passer selvsagt også som hånd i handske til disse tanker.

Hollandsk ejet

Carl Bro er en del af Europas femtestørste ingeniørvirksomhed. De cirka 1.200 danske Carl Bro-medarbejdere er blevet en del af den hollandske Grontmij-koncernen med i alt 7.000 medarbejdere.

– Vi er repræsenteret i mange lande - fra Sverige til Ungarn og fra England til Vietnam. Vi arbejder tværfagligt og tror på, at de bedste løsninger opstår i et tæt teamwork på tværs af fag- og landegrænser. Det er en holdning, der giver vækst og nye udfoldelsesmuligheder, siger Hans-Martin Friis Møller.

Grenaa Kommunes borgmester, Gert Schou, hilser flytningen til Grenaa Havn velkommen.

– Vi har jo investeret betydelige millionbeløb i diverse havneudvidelser gennem de seneste år, og det er sket efter devisen, at hvo intet vover, intet vinder. Trods masser af modgang har vi nemlig hele tiden troet på, at udviklingen ville vende, og det er lige nøjagtig, hvad der er sket. Vi sælger grunde som aldrig før - både til helårsbeboelse, sommerhuse og erhverv - og det, at Europas 5. største ingeniørvirksomhed etablerer sig på Grenaa Havn er et udtryk for, at det ikke kun er os selv, der tror på Grenaa som vækstområde. Det er der masser af andre, der også tror på. Pendler-mønstret ændrer sig også dagligt til vores fordel. Da jeg startede som borgmester var 20 minutters kørsel til et arbejde det maksimale, man ville tolerere. Nu går grænsen ved en times kørsel. Det åbner op for en bosætning, som vi hele tiden har troet på ville komme. Ikke mindste ansporet af de fornuftige grund- og huspriser, som vi kan tilbyde i forhold til Århus og nærmeste omegn. Det, at vi ligger så tæt ved et vækstområde som Århus er på den led et kæmpe plus for os. Det er med andre ord meget, meget svært at bevare pessimismen lige for tiden, siger en glad borgmester, der kun har ganske få dage tilbage på posten. Pr. den 1. januar 2007 hedder Grenaa og omegns borgmester nemlig Torben Jensen, idet Grenaa jo bliver en del af den nye Norddjurs Kommune.


Udpluk af igangværende opgaver på Djursland

Grenaa Kommune: Bygherrerådgivning vedr. ny svømmehal i Grenaa. Etablering af lysregulerede kryds ved Århusvej i Grenaa. Renovering af overløbsbygværker langs Grenåen. Projektering af kloak, vand og fjernvarme til Åbyen. Planlægning af nyt erhvervsområde ved Hessel.

Rosenholm Kommune: Nyt centralt spildevandsrenseanlæg for Rosenholm Kommune.

Nørre Djurs Kommune: Infrastrukturplanlægning for 5 nye sommerhusområder ved Fjellerup Strand, Gjerrild Nordstrand og Bønnerup Strand. Midtdjurs Kommune: Plan for Vand og Spildevand. Planlægning af forsyning for byudvikling samt byggemodninger. Nimtofte Fjernvarme: Fjernvarmeforsyning i Nimtofte incl. Lübker Golf Resort. Ebeltoft Kommune:Kloakering ved Ahl og Tolløkke.

Statoil: Oprensning af tidligere oliedepot ved Grenaa Havn.

Endvidere har lokalkontoret udført planlægning og etablering af det fælleskommunale spildevandstransportsystem, der pumper spildevand fra Ebeltoft, Midtdjurs og Nørre Djurs kommuner til Fornæs Renseanlæg i Grenaa Kommune.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam